Universitetsgebyrer og økonomisk støtte
Undervisningsafgifter og tilskud
Universitetsafgifterne i Europa en varierer meget – i visse EU-lande er der gratis adgang til videregående uddannelser, mens det kan være ganske dyrt at gå på universitetet i andre lande. Økonomisk støtte i form af stipendier, tilskud og lån afhænger også af forskellige kriterier.
Oversigt over afgifter og tilskud.
Som EU-borger, der studerer i et andet EU-land:
- kan du ikke blive afkrævet højere undervisningsafgifter end landets egne borgere
- har du ret til de samme stipendier til at dække undervisningsafgifter som landets egne borgere.
Advarsel
Ligestillingen gælder ikke nødvendigvis uddannelsesstøtte og -lån. Nogle lande kan dog vælge at give udenlandske studerende støtte på eget initiativ.
Udenlandske studerende, som allerede er fastboende
Selv hvis du ikke er statsborger i det land, hvor du vil læse, har du ret til uddannelsesstøtte på samme vilkår som landets egne borgere, hvis du har boet der i mindst fem år. Hvis du beslutter dig for at studere i et andet EU-land, hvor du ikke har opholdsret, kan der gælde særlige regler og betingelser, som du finder på EU's indvandringsportal en es fr pt.
Økonomisk støtte i de forskellige lande
Vælg land
Find og sammenlign de vigtigste tilskud og stipendier i EU-landene en (og uden for EU).
Du kan også finde oplysninger om tilskud til at studere i udlandet ved at kontakte undervisningsministeriet i dit hjemland.
Hvis du vælger at læse i udlandet, kan du måske stadig få uddannelsesstøtte fra dit hjemland. Det afgør de nationale myndigheder. Det er dog kun tilladt at modtage den form for støtte i en begrænset periode.
Eksempel
Tjek betingelserne for uddannelsesstøtte i dit hjemland
Johs fra Danmark besluttede at gå i gang med en toårig mastergrad i Holland efter at have læst i USA i fire år. På det tidspunkt gav de danske myndigheder SU til danske studerende i op til seks år. Der var dog et loft på fire år for danske studerende, hvis de læste i udlandet. Johs var ikke opmærksom på dette loft, og fordi han havde fået SU til at læse i fire år i USA, kunne han desværre ikke få støtte til sine studier i Holland.