Tragtbægerkulturen var en tidlig bondekultur i Nord-, Mellem- og Østeuropa i perioden ca. 4100-2800 f.v.t., hvormed agerbrug og kvægavl blev indført i Norden. Navnet hentyder til kulturens almindeligt forekommende lerbægre med tragtformet hals.
Trichterbecherkultur (på tysk)
TRB (forkortelse af Trichterbecherkultur)
Tragtbægerkulturen markerede afslutningen på den sidste jægerstenalder (mesolitikum) og starten på bondestenalderen (neolitikum) i Nordeuropa fra ca. 4000 f.v.t. Kulturen optrådte i tidlig- og mellemneolitikum i Danmark og udgjorde en stor europæisk enhed, da regionale varianter udviklede sig i de følgende århundreder i Holland, Midttyskland, Polen og Tjekkiet.
Bønderne fra den danske tragtbægerkultur stammede sandsynligvis fra en migration af individer fra den centraleuropæiske Michelsberg-kultur. Begge kulturer delte elementer såsom lerkar og flintgenstande, ligesom de anvendte flintminer og byggede megalitgrave. Andre kulturelle ændringer og indflydelser skete muligvis også under denne migration, hvilket bidrog til skabelsen af tragtbægerkulturen.
Da bønderne fra tragtbægerkulturen ankom til Danmark ca. 4000 f.v.t., boede der stadig jægersamlere og fiskere, den såkaldte Ertebøllekultur. Disse jægersamlere fortsatte med at leve af fiskeri og jagt et par århundreder efter bøndernes ankomst, især ved kysterne. Der kendes til flere sådanne individer med lokalt Ertebølle-DNA, som levede i tidlig neolitikum, såsom mandegraven fra Dragsholm på Sjælland og en kvinde fra Syltholm på Lolland. Disse lokale jægersamlere interagerede med de nyankomne bønder, f.eks. ved udveksling af viden, genstande og fødevarer.
DNA-studier af tragtbægerindivider har vist, at de har en blanding af DNA fra de tidligere bønder og en mindre del DNA fra en ukendt jæger-samler-oprindelse samt en endnu mindre del DNA fra Ertebøllekulturen.
Sjældent fund af en såkaldt tyndnakket økse med skæfte fra tragtbægerkulturen, ca. 3100 f.v.t., fremkommet ved tørvegravning i 1946 i Stormose ved Borum. Økser som denne blev i perioden brugt af bønderne til at fælde skov for at anlægge bopladser og opdyrke landet.
Tragtbægerkulturens bopladser lå i indlandet tæt på søer, ved kysterne og på øer. Man brugte stammebåde til transport af folk og husdyr mellem øerne. Erhvervet var baseret på svedjebrug; der dyrkedes tidlige former af hvede og byg, og man brugte arden til at pløje jorden med. Husdyrene omfattede okser, får, geder og svin, og man havde også hunde. Fiskeri samt jagt efter kronhjorte, rådyr, sæler og fugle fortsatte på jagtstationer ved kysterne eller søerne, men kun lidt på bopladserne, hvor det især var husdyr, der blev slagtet. Man samlede desuden muslingeskaller, som i nogle tilfælde dannede store køkkenmøddinger. Også hasselnødder spillede en vigtig rolle i den tidlige del af perioden.
I tragtbægerkulturen levede man i midtsulehuse, som var 10-18 m lange, 4-6 m brede og var orienteret øst-vest. De havde stolpesatte, lerklinede vægge og rundede gavle. De var toskibede, hvor der i husenes midtakse stod en række tagbærende stolper – såkaldte midtsuler – der understøttede taget.
Man brugte forskellige typer lerkar til hverdagsforbrug og ritualer, såsom tragtformede bægre, skåle, øskenbægre- og krukker, lerskiver og lerskeer. De helt tidlige tragtbægre var mest ornamenteret ved randen, mens praglerkar i den mellemste tragtbægerkultur blev fuldt ornamenteret med fine og fladedækkende mønstre. Ornamentikken var fremstillet med forskellige teknikker, såsom stik og furestik med tandstok, pind, spids eller mejsel, eller ornamentik med snor.
Flintredskaberne omfattede bl.a. flækker, afslag, bor, tværpilespidser til jagt og skrabere til skind- og træarbejde. Til træarbejde anvendte man slebne flintmejsler og økser. Økserne var skæftede ind i ét helt udhulet træskaft, og var særligt effektive til at fælde træer, da de kunne bruges over lang tid og opskærpes.
Benredskaberne bestod af benprene til skindarbejde, benmejsler til træarbejde, benpile til jagt/fiskeri og krigsføring, takredskaber til hugningen af flintøkserne, og rosenøkser. Benredskaber såsom små spidser, mejsler og tandstokke blev også anvendt til at ornamentere keramik. Man gennemborede også dyretænder og bar dem på skindtøjet.
Fra tragtbægerkulturen stammer de første importerede metalsager, bl.a. i form af økseblade af kobber, der blev fremstillet i Østeuropa og Alperne. Det tidligste evidens for metaludvinding i Danmark er fra tragtbægerkulturen, fra Lønt i Sønderjylland, ca. 3800-3500 f.v.t., i form af en smeltedigel. Dette fund er unikt for tragtbægerkulturen.
En af de fredede langdysser i Jonstrup Vang, der er opført af tragtbægerkulturens bønder, ca. 3500 f.v.t.
Der brugtes tidligt langhøje til begravelser, efterfulgt af megalitgrave i form af dysser og jættestuer. Samtidig anlagdes store rituelle samlingspladser, såkaldte Sarup-anlæg.
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.