megalitgrav

Megalitgrav, gravanlæg, opført af store sten. I Vesteuropa omfatter megalitgrave dysser og jættestuer, og i Sydskandinavien, Nordtyskland og Holland er de knyttet til tragtbægerkulturen; disse grave er opført ca. 3500-3200 f.Kr. Megalitgrave omfatter også andre typer af stenbyggede grave, fx forskellige lokale særformer og store, lange stenkister, på fransk benævnt allée couverte, på spansk galería cubierta og på engelsk gallery grave.

Storstensgrave har en vid udbredelse med særlige koncentrationer i bl.a. Danmark, Vestsverige, Skotland, Wales, Irland, Frankrig, Spanien og Portugal. På Sardinien og Menorca findes særlige typer. De nordligste megalitgrave findes på Shetlandsøerne, mens de i Marokko knyttes til visse sydspanske former. Den største mængde megalitgrave opførtes 3800-3200 f.Kr.; også i 2000-t. f.Kr. opførtes megalitgrave, mest af typer med lange kisteformede kamre. Selvom megalitgrave i Vesteuropa fremviser stor regional variation, kan de være udtryk for visse fælles anskuelser og idéer i neolitikum.

Uden for Vesteuropa er storstensgrave vidt udbredt, men stammer fra senere perioder. I Kaukasus findes megalitgrave, men byggeteknikken er en anden, og de regnes for et helt selvstændigt fænomen. Også i Libanon og Jordan findes storstensgrave. Sydindien er rig på megalitgrave; en særlig dyssetype har en rund overligger med buet overside båret af skrå bæresten, så den minder om en kæmpechampignon. I Kina, Korea og Japan findes ligeledes megalitgrave, i Japan som grave for de ledende slægter og de første kejsere i den protohistoriske periode omkring 500 e.Kr. I vor tid er megalitgrave opført bl.a. på Madagaskar og i Malaysia.