Ard er det ældste og mest enkle pløjeredskab.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af oldnordisk arðr, der er beslægtet med latin aratrum 'plov'.

Arden fungerer som en svær harvetand, der løsner og smuldrer jorden. Den kan ikke vende en løsnet fure med bunden opad over i forrige åbne fure, således som den usymmetriske plov kan, og har ikke som ploven muldfjæl eller langjern.

Arden foretrækkes stadig mange steder i verdens tørre klimazoner, hvor smuldren og fordampningsreduktion er tilstrækkelig jordbearbejdning. Den kendes fra fund og afbildninger fra bronzealderen i Mellem- og Fjernøsten, Europa og Indien, og europæerne indførte den i Mellem- og Sydamerika.

Danske fund

I Danmark er arden bevidnet på helleristninger og fra fund i moser. Spor efter ardpløjning er afdækket bl.a. under anlæg fra sten- og bronzealderen og i Store Vildmose fra jernalderen. De ældste fund af arder er netop danske: Hvorslev-, Vebbestrup- og Døstrup-arden fra bronzealderen. Døstrup-ard bruges ofte som typebetegnelse i modsætning til krog-ard.

Ard fundet i Hindsted
Fund af ard fra jernalderen. Hindsted herred i Himmerland. Arden består af to hoveddele, alle i træ: en trækstang og et pileformet plovskær med forskær.
Af /Nationalmuseet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig