rådyr (slægt)

Rådyrene udgør slægten Capreolus i familien af de egentlige hjorte (Cervidae). Her tilhører de underfamilien Capreolinae, der også omfatter rensdyr, elg og de syd- og nordamerikanske hjorte. Rådyrenes nærmeste slægtning er vandhjorten (Hydropotes inermis).

Europæisk rådyr vejer 15-32 kg og har en skulderhøjde på 65-84 cm, mens asiatisk rådyr har en vægt på 32-65 kg og måler 82-94 cm over skulderen. I Danmark vejer rådyrhanner (kaldet råbukke) i gennemsnit omkring 1 kg mere end hunnerne.

Rådyr har forholdsvis enkle gevirer (opsats). Gevirlængden er typisk 16-23 cm hos europæisk rådyr og 28-33 cm hos asiatisk rådyr. Hos begge arter er fuldt udvoksne hanner ofte seksendere, dvs. at de har tre ender på hver gevirstang.

De har kraftige bagben, der er længere end forbenene, hvilket gør, at den bageste del af ryggen er højere end skuldrene. Denne "kileform" er velegnet til at mase sig igennem tæt vegetation. De stærke bagben giver også en stor springkraft. Europæisk rådyr kan foretage spring på 2,5 meters højde og 5 meters længde og løbe 60 km/t.

Rådyr er nogenlunde ensfarvede med en kort rødlig eller gylden sommerpels og en tyk grålig vinterpels. De har en kort hale (2-4 cm) og et stort hvidt spejl (det lyse parti omkring halen). Hunnen (råen) har desuden et såkaldt skørt bestående af lange gullige hår under spejlet. Spejlets hår kan slås ud, så spejlet bliver næsten dobbelt så stort, hvilket bruges til signalering i forskellige situationer, fx når der er fare på færde.

Som alle hjorte har rådyr en meget veludviklet lugtesans. Europæisk rådyr har omkring 300 millioner lugteceller sammenlignet med 10-30 millioner hos mennesket.

Ud over den for hjorte hyppige øjekirtel har rådyr en pandekirtel, og de afsætter duftspor ved at gnubbe denne kirtel mod vegetation.

Rådyr er først og fremmest browsere, et udtryk man bruger om hovdyr, der lever af anden planteføde end græs. De kan dog også æde frisk, proteinholdigt græs. Over hele artens udbredelsesområde har man registreret ca. 1.000 forskellige plantearter i det europæiske rådyrs kost. I Danmark æder rådyr bl.a. jordstængler, urter, anemoner, skud og kimplanter af træer samt vintergrønne afgrøder. Asiatisk rådyr har bl.a. blade, skud, knopper, kviste, urter, bark, mosser og laver på menuen.

Rådyrs firmavede drøvtyggerfordøjelsessystem gør dem i stand til at nedbryde plantegifte, og de har en særlig høj tolerance over for tanniner. Typisk for drøvtyggere går rådyrenes dag med skiftevis at æde og tygge drøv, dvs. at gylpe føden op og tygge den igen. I Danmark har rådyret om sommeren i snit 14 fødesøgningsperioder i døgnet, mens det om vinteren nøjes med 8-9 perioder.

I brunsttiden er hannerne territoriale. De danner ikke harem, men "mandsopdækker" én hun ad gangen. Hanner af europæisk rådyr kan have 3-5 hunner i løbet af yngleperioden og tilbringe 2-3 dage med hver af dem.

Som de eneste hovdyr sætter rådyrhunner deres drægtighed på pause, et fænomen kaldt forlænget drægtighedsperiode eller diapause. Der går op til 10 måneder fra parringen til fødslen, men reelt varer rådyrhunnernes drægtighed kun ca. 5 måneder.

Rådyrunger kaldes lam, og rådyr er nogle af de forholdsvis få hjorte, der regelmæssigt får mere end et lam ad gangen. Oftest får de tvillinger, men de kan få helt op til fire lam. Hos europæisk rådyr får dominerende hunner typisk flere døtre end sønner, og deres døtre er tungere end sønnerne.

Rådyrenes unger har pletter de første måneder, hvilket giver god kamuflage, når de gemmer sig i vegetationen.

Europæisk rådyr (Capreolus capreolus) findes i det meste af Europa fra det nordligste Skandinavien til Spanien og østpå til Iran. Arten foretrækker landskaber med en mosaik af skov og marker, hvorfor den trives i det danske kulturlandskab. Det er dog en tilpasningsdygtig hjort, som kan klare sig i en lang række naturtyper, inklusive halvørkner samt områder over trægrænsen i op til 2.600 meters højde.

Det meste af året lever hunnerne alene med unger af et eller flere kuld. Om vinteren, uden for brunstperioden, kan flere små familiegrupper slå sig sammen, især på marker under fouragering. På denne årstid kan hannerne, der for en stund ikke er territoriale, slutte sig til familiegrupper, men i så fald er det stadig den ældste hun, som leder gruppen.

Asiatisk rådyr (Capreolus pygargus) findes i et bredt bælte på tværs af Asien fra det vestlige Rusland til Korea, inklusive det sydlige Sibirien samt Altai- og Uralbjergene. Arten lever i skov- og steppeområder i op til 3.300 meters højde. Den overlever vintertemperaturer på ned til -60 °C.

Om sommeren lever asiatiske rådyr alene eller i hunnernes tilfælde med deres unger, men om vinteren danner de blandede grupper med både hunner og hanner. De kan foretage lange, årlige vandringer på 100-500 km ad bestemte ruter mellem sommer- og vintergange, vandringer der kan tage 40 dage. Under vandringerne kan de samles i flokke på op til 500 individer.

• hjorte
• rådyr

• Rådyr