Elgen er den største nulevende hjorteart. I Skandinavien kan den voksne tyr blive 2 meter over skulderen og opnå en vægt på 500 kilo; koen vejer noget mindre. Farven er gråbrun til næsten sort, dog er det meste af benene lyse.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Alces alces, elsdyr
Det er kun tyren, der bærer gevir. Der skelnes mellem to gevirtyper, den brede skovlelg (palmate type) og stangelgen (den cervine, dvs. hjorteagtige type).
Elgen har stor formeringsevne. Koen føder kalv første gang to år gammel og får som regel to kalve. Føden består overvejende af kviste, skud og blade fra mange forskellige træarter. Om sommeren ynder elgen vådområder, hvor den æder vandplanter og halvgræsser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.