hjerteinsufficiens

Hjerteinsufficiens, hjerteinkompensation, hjertesvigt, hjertesvækkelse, tilstand, hvor hjertet pumper for lidt blod ud i forhold til kroppens behov pga. svigt af hjertemusklen. Ved hjerteinsufficiens træder en række kompensatoriske mekanismer i funktion for at opretholde en tilstrækkelig størrelse af den mængde blod, som hjertet pumper ud pr. minut (minutvolumen). Hjertekamrene udvider sig, og der kommer øget aktivitet af det autonome nervesystems sympatiske del, hvilket medfører øget sammentrækningskraft af hjertemusklen, hurtig hjerteaktion, sammentrækning af blodårerne og omfordeling af blodvolumen og minutvolumen. En række hormoner frigives, og gennem nyrerne tilbageholdes salt, hvilket medfører væskeophobning og øgning af blodvolumen.

Hjerteinsufficiens er hyppigst kronisk med svigt af venstre hjertekammers muskulatur (venstresidig hjerteinsufficiens). Når venstre hjertekammer ikke kan pumpe det blod videre, som det modtager, hober blodet sig op i venstre forkammer og i lungeblodkarrene, hvor trykket stiger. Der kommer symptomer i form af kortåndethed, først ved større anstrengelser, så ved mindre og mindre aktivitet og til sidst i hvile. I udtalte tilfælde træder væsken fra blodkarrene ud i lungevævet, og der optræder lungeødem. Herunder er patienten medtaget, svært forpustet og har kvælningsfornemmelse; huden kan være blå (cyanose), og der kan komme blodigt skum ud af munden.

Ved svigt af venstre hjertekammer og påfølgende trykstigning i lungeblodkarrene belastes højre hjertekammer, der med tiden også svigter (højresidig hjerteinsufficiens). Herved optræder forstørret lever, væskeophobning i bughulen (ascites) og hævede ben (ødemer). Andre symptomer på hjerteinsufficiens er træthed, madlede, kvalme og tegn på nedsat gennemblødning af hjernen, fx forvirring (konfusion). Kronisk højresidig hjerteinsufficiens kan også forekomme isoleret, fx ved kronisk lungesygdom eller ved medfødt hjertesygdom med forhøjet tryk i lungeblodkarrene.

Akut venstresidig hjerteinsufficiens optræder især ved blodprop i hjertet og kan dels medføre lungeødem, dels blive så udtalt, at hjertet pumper så lidt blod ud, at gennemblødningen af de livsvigtige organer hjerne, nyrer og hjertemusklen selv er helt utilstrækkelig. Patienten er meget medtaget med lavt blodtryk, bleg med fugtig, kølig og blåfarvet (cyanotisk) hud og med sløret bevidsthed (kardiogent kredsløbschok).

Akut højresidig hjerteinsufficiens, som også kan medføre kredsløbschok, forekommer ved større blodpropper i lungerne (lungeemboli).