bremser

En tromlebremse består af en roterende metaltromle, der er fastgjort til hjulet, samt en stationær ankerplade udstyret med to eller flere bremsebakker. Når bremsen aktiveres, presses bremsebakkerne mod den indvendige overflade af tromlen, hvilket reducerer eller stopper dens rotation.

Bremsetromler er typisk fremstillet af støbejern, men da de bidrager til køretøjets vægt, tilstræbes en så lav vægt som muligt. Derfor anvendes ofte aluminium med en indvendig stålring for at opnå en kombination af lav vægt og høj slidstyrke. Racerbiler og andre højt ydende køretøjer kan have ventilerede bremseskiver lavet af karbon.

På grund af den betydelige varmeudvikling under bremsning har tromler på højtydende køretøjer altid et kølesystem, så de ikke mister effekten (den såkaldte fading). De kan således være udstyret med køleribber og ofte tillige med ventilationskanaler, der leder kølende luft direkte ind i bremserne for at forbedre varmeafledningen og forhindre overophedning.

En skivebremse består af en roterende stålskive, som bremses ved at bremseklodser presses mod skiven. Klodserne er omgivet af en såkaldt kaliber (åg), som via en eller flere stempler presser bremseklodserne mod skiven. Det største slid sker på bremseklodserne, som derfor løbende skal undersøges for slid og jævnligt skiftes.

Skivebremser har overhalet tromlebremser i udbredelse trods deres højere pris, da de tilbyder en markant mere effektiv bremse. En væsentlig årsag er, at skiven er frit eksponeret for luftstrømmen under kørsel, hvilket sikrer en effektiv køling. Desuden kræver skivebremser ingen justering, selvom bremseklodserne slides over tid.

Både tromle- og skivebremser anvender slid- og varmebestandige belægninger på bakker eller klodser. Tidligere indeholdt disse belægninger store mængder asbest, men materialet er i dag forbudt på grund af dets sundhedsskadelige egenskaber.

Oprindelig blev bremserne aktiveret ved et kabel fra fodtrykket på bremsepedal eller bremsestang. I dag benyttes denne mekaniske overførsel kun til parkeringsbremser. Aktivering af mekaniske bremser via kabler var vanskelige at justere, så den samme bremsekraft blev anvendt på hvert hjul og med stigende køretøjsvægt og hastighed krævede det mere og mere kraft fra føreren at trykke på bremsepedalen.

I stedet aktiveres de fleste bil- og motorcykelbremser i dag med et system, hvor bremsepedalen via stål- eller kobberrør overfører kraft til bremserne. Det kan enten ske hydraulisk med væske eller med lufttryk. Trykluftbetjening anvendes på busser og større lastbiler, hvor der er brug for et større aktiveringstryk, end man kan opnå med almindelig hydraulik. Almindelige personbiler anvender hydraulik, hvorfor føreren altid skal sikre sig, at der findes tilstrækkelig med bremsevæske på bilen. Væsken kan miste sin effektivitet over tid og skiftes ofte hvert andet år.

Skivebremser fordrer et større tryk end tromlebremser, hvorfor chaufførens tryk på bremsen i moderne biler ofte er forstærket med servo. Det består af en cylinder med stor diameter, som udnytter undertrykket i motorens indsugningsmanifold til at forstærke trykket i det hydrauliske system, når der trædes på bremsepedalen.

Forhjul skal have en bedre bremseevne end baghjulene. Derfor findes der undertiden skivebremse på forhjulene og tromlebremse på baghjulene, eller en større skivebremse foran end på baghjulene.

Hvis en vogn bremses hårdt ved stærk fart, er der risiko for, at hjulene ikke kører rundt, så chaufføren ikke kan styre vognen og der foregår en farlig udskridning. Derfor anvendes i dag i stor udstrækning de såkaldte ABS-bremser kombineret med et elektronisk stabiliseringssystem (ESP). En reduktionsventil er måske også installeret for at reducere bremsetrykket til baghjulsbremserne, så disse hjul kan rotere.

Det er vigtigt for sikkerheden, at bremserne altid fungerer. Derfor findes der mange detaljerede regler, som enhver fører skal kende. Et bremsesystem kan gå i stykker, hvorfor det f.eks. er krævet, at alle køretøjer på offentlig vej skal have et to-kreds bremsesystem, så mindst det ene system kan fungere som nødbremse. Nye større påhængskøretøjer og sættevogne skal også have et to-kreds system forsynet med ABS-bremser.

En bil skal have en parkeringsbremse, så den kan holde parkeret på en bakke med 18 % hældning. Denne bremse skal virke på to hjul på samme aksel. Desuden skal bremserne være styret af et ABS system.