Sterke A/S

Sterke A/S

Produktion af industrimaskiner

Ålborg, North Jutland 2.068 følgere

Produktion af komplekse stålkonstruktioner, især til vind- og offshore industrien. Udvikling, design og produktion af ma

Om os

Velkommen til STERKEs LinkedIn-side! Aalborg Maskinfabrik og Maskinfabrikken Fuglsang er blevet til STERKE – et nyt, stærkt selskab med mere end 35 års erfaring. Vi hedder STERKE, fordi vi er sat i verden for at konstruere, beregne og skabe stærke stålkonstruktioner og elementer. Vi er et firma med nordjysk oprindelse, og navnet er afledt af betydninger som stålsat, kraftfuld, holdbar og viljefast. Vi sørger altid for at overholde alle aftaler, betingelser samt leveringstider. Vores telefon besvares døgnet rundt, og vi udfører gerne service på cylindre udenfor normal åbningstid.

Websted
http://www.sterke.dk
Branche
Produktion af industrimaskiner
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Ålborg, North Jutland
Type
Aktieselskab
Grundlagt
2023
Specialer
Marine, Offshore, Vindenergi, Hydraulik, Service og Vedligeholdelse, Stålkonstruktioner og produktionsudstyr

Beliggenheder

  • Primær

    Langerak 8

    Ålborg, North Jutland 9220, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Sterke A/S

Opdateringer

  • Sterke A/S ønsker glædelig jul og godt nytår 2025 🎉 2024 har været et utrolig spændende år for Sterke og vi ser frem til i 2025 fortsat at være vores kunders erfarne og kompetente samarbejdspartner. Vi er blevet flere medarbejdere, og vi takker alle medarbejdere, der hver dag bidrager til Sterkes gode resultater.   Vi takker alle vores kunder for den tillid, I viser os, og vi takker ligeledes vores leverandører for det gode samarbejde. Nedenfor lidt billeder fra vores juleafslutning i dag, den 20. december med fælles frokost, lotteri og udlevering af årets julegave. #Sterke #GlædeligJul #GodtNytår #Fusion #Samarbejde #NyeProjekter #SammenErViSterke

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 5
  • Sterke A/S søger maskinarbejder/ industritekniker/ mekaniker eller lignende med erfaring i maskinreparationer indenfor jern og metal Vi er nu placeret i vores nye, moderne faciliteter på Langerak 8, Aalborg Øst og vi har travlt i vores værksted for Maskinreparationer inkl. hydraulikreparationer og service. Opgaverne Reparation og service på alle former for mekanik og hydraulik Reparation af hydraulikcylindre Dreje- og fræseopgaver på konventionel drejebænk og fræser Montage og reparationsjob ude hos vores kunder Uddannelse og erfaring Du besidder naturligvis høj grad af teknisk indsigt og mestrer betjeningen af en konventionel drejebænk ligesom erfaring med hydraulik er et krav. Derudover må du gerne have erfaring med svejsning, hvilket dog ikke er et krav. Som nævnt er du uddannet maskinarbejder/ industritekniker/ mekaniker eller har anden relevant uddannelse og/ eller erfaring inden for jern/metalindustrien. Du skal indgå i tæt samarbejde med dine kolleger og medvirke til effektive processer i værkstedet, så vi sætter gode samarbejdsevner højt. Det er også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med planlægning og næste trin i opgaverne. Du kommer med et godt humør og medvirker til positivt arbejdsmiljø og stiller gerne krav til høj kvalitet ved eget og andres arbejde. Hertil vægter vi mødestabilitet og fleksibilitet højt. Vi tilbyder En spændende stilling med afvekslende opgaver, hvor der arbejdes i et højt tempo. Vi er en arbejdsplads, hvor den, der kan og vil, får lov til at gøre en stor forskel. Vi lægger vægt på løbende udvikling og en handlingsorienteret tilgang. Du kommer til at arbejde i en vækstorienteret virksomhed, hvor der er et stort engagement, en uformel og respektfuld tone, korte beslutningsgange og højt til loftet. Løn forhandles på baggrund af kompetencer og erfaringsniveau. Arbejdssted Dit arbejde vil foregå på adressen Langerak 8, 9220 Aalborg Øst og evt. i mindre omfang ude hos kunder.   Løbende behandling af ansøgninger & kontaktperson Vi ønsker tiltrædelse snarest, hvorfor du bedes sende din ansøgning og dit CV snarest til [email protected] Mærk mailen med ”Industritekniker” i emnefeltet. Skriv gerne i ansøgningen, hvor du har set vores annonce. Vi vurderer indkomne ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at afslutte processen, så snart den rigtige kandidat er fundet. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Olsen på tlf. +45 2043 6947. Om Sterke A/S Sterke A/S er en fusion af Aalborg Maskinfabrik og Maskinfabrikken Fuglsang og alle aktiviteter skal samles på Aalborg Havn. Vi har specialiseret os i at udvikle, producere og servicere kraftige stålløsninger og maskiner til den grønne energiindustri. Vi er 180 medarbejdere, der arbejder i et innovativt miljø. Vi beskæftiger primært maskiningeniører, smede og industriteknikere.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Sterke A/S, grafik

    2.068 følgere

    Sterke bidrager til grøn omstilling på Nordjyllandsværket Som de fleste i branchen måske ved, og som det fremgår af Nordjyllandsværkets hjemmeside, ønsker værket at erstatte kul ved bl.a. at øge brugen af overskudsvarme, flere varmepumper, elkedel og varmelager. I den forbindelse har Sterke for nyligt stolt leveret intet mindre end 3 stk. 50 MW elkedler til vores gode kunde Inopower, som også står for installationen på Nordjyllandsværket. Jørn Dam, som er afdelingsleder for Maskinkonstruktionsafdelingen i Sterke, hvor vi producerer elkedlerne, udtaler: ”Gennem god dialog med vores kunde Inopower, samt vores egen R&D afdeling, der laver beregningerne, har vores dygtige og erfarne folk i produktionen leveret de 3 stk. 50 MW elkedler". "Sterke har gennem de sidste cirka 20 år bidraget til den grønne omstilling i form af produkter til vindmølleindustrien og de senere år også i form af Power 2 Heat løsninger, som en elkedel indgår i. Vi ser frem til at bidrage endnu mere til den grønne omstilling i fremtiden, og er allerede i gang med produktion af flere elkedler”. For yderligere oplysninger kontaktes salgschef Flemming Krogh ved Sterke.   #sterke  #inopower

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Sterke A/S, grafik

    2.068 følgere

    Malthe Ladefoged Hansen - endnu en dygtig smedelærling udlært ved Sterke 🏅 Fredag den 13. kan sagtens være både en hyggelig og værdifuld dato – det var tilfældet fredag, den 13. december 2024, hvor vores dygtige klejnsmedslærling var til svendeprøve og som ventet hentede en meget flot karakter. Malthe har i hele sin læretid udmærket sig både fagligt og personligt, og har altid ageret fleksibelt og været af særdeles stor værdi for Sterke. Malthe har alle årene været tilknyttet HEG i Aars, når tiden var inde til skoleforløb. Også skoletiden har været præget af høj kvalitet med opbygning af gode kompetencer. På første foto nedenfor ses Malthe med værkfører Steen O. Sørensen. Svendestykket – et skab, er selvfølgelig både solidt og i virkelig høj kvalitet. Stort tillykke til dig Malthe 🙌

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sterke på job i Hull, UK Sterke er lige kommet hjem til Aalborg efter en god tur med montering af udstyr til et vindmølleprojekt i Hull, UK. Forud har Sterke designet og produceret udstyret. Fra Sterke har vores dygtige montører Søren Olsen og Lasse Staun installeret, justeret og prøvekørt udstyret. Dette strakte sig over 2 uger. Sterkes erfarne projektleder, ingeniør Grzegorz Smuda, sluttede sig til Søren og Lasse i den afsluttende fase for at sikre overholdelse af alle aftaler, kvalitet og tidsplan. For Sterke blev det en god oplevelse og vigtigst af alt; ”Vi overholdt deadline og leverede i rette kvalitet”. Vi oplevede et godt samarbejdet med Bila, der var totalentreprenør på hele anlægget. #Sterke #R&D #SterkeMontage

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Sterke A/S, grafik

    2.068 følgere

    Montage-Chef til Aftersales                                                    Til nyoprettet stilling søger Sterke en Montage-Chef med viden og erfaring indenfor industrimontage, kunde- og leverandørkontakt.   Vi har travlt og varetager flere og flere store montage- og serviceprojekter med et meget stort koordineringsbehov mellem vores værksteder, vores leverandører, kunder og vores industrimontører. Det er dig som Montage-Chef, der skal sikre det optimale flow fra forberedelse, opstart, leverance- og afslutning, og det er dig, der sikrer det konstante overblik og den meget grundige og effektive opgaveplanlægning. I vores projekter er der mange små og store opgaver og mange aktører at koordinere med i hvert enkelt projekt - og dette kræver en effektiv og kompetent Montage-Chef.   Du får reference til COO/ Driftsdirektør for Machining and installation, Lars Christiansen der i dag varetager tilrettelæggelse og kunde- og leverandørkontakt for industrimontagen og projekter ude hos kunderne.   Dine væsentligste opgaver Deltage i besigtigelse af opgaver hos vores kunder samt tilbudsgivning Sikre overblik over projekterne med såvel en klar overordnet plan for alle projekter som detaljeret projektplan for hver enkelt projekt Sikre effektiv ressourceplanlægning og styring på hvert projekt (dvs. rette bemanding på rette opgaver til rette tid og på rette sted) Varetage og følge den daglige opgave- og bemandingsopgave på hvert projekt og være i stand til rettidigt at omprioritere, når dette er påkrævet Planlægge, gennemføre og afslutte projekter med fokus på kvalitet, sikkerhed og effektivitet Sikre god kommunikation med medarbejdere, kunder samt såvel eksterne som interne leverandører Være aktiv problemknuser sammen med virksomhedens montører med evt. involvering af værkstedsmedarbejdere Udføre slutkontrol på alle opgaver og sikre overlevering til kunde   Se det fulde jobopslag på Jobindex – og søg gerne snarest. #Montage #Montage-Chef #Sterke #Aftersales

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Michael Drachmann Thomsen – senior hos Sterke i afdelingen for Maskinreparationer Maskinarbejder Michael Drachmann Thomsen har siden oktober 2007 været ansat hos Aalborg Maskinfabrik, nu en del af Sterke A/S. Langt de fleste år på fuld tid og samtidig fungerede Michael i mange år virksomhedens tillidsrepræsentant. Meget er udviklet og forandret gennem disse mange år, men der er stadig bud efter Michaels kompetencer. Som afdelingsleder Michael Olsen og ejerleder COO Kim Palsgaard Thomsen siger: ”Der er faktisk ikke det, som Michael ikke kan udføre på vores værksted. Han er ganske enkelt en dygtig maskinarbejder” og ”Michael har tjent os længe og loyalt, hvorfor vi også har tilbudt Michael et seniorjob hos os”. Michael Thomsen er nu på nedsat tid og det er han glad for at være tilbudt. ”Det passer med det sted, jeg er i livet” og det er vigtigt for mig, at have noget at stå op til”. ”For mig er det deltid eller ingenting. Jeg hverken kan eller ønsker at være på fuld tid”. ”Jeg har selvfølgelig set en stor udvikling på vores arbejdsplads efter fusionen, og vi er nu flyttet fra Svenstrup til store og moderne faciliteter, en klar forbedring!” Dimensionerne på det, vi laver vokser i takt med at kundernes produkter vokser, men vi er stadigvæk i bund og grund ”det samme værksted”. ”Vi, der er flyttet fra Svenstrup-værkstedet til Langerak (Port of Aalborg) skal selvfølgelig vænne os til det nye, og vi er nu i gang med at sætte systemer op for orden og effektivitet”. ”Det, der betyder noget for mig er de ”bløde værdier” – vi får jo en konkurrencedygtig løn alle steder. Arbejdskraften i dag kræver langt mere end blot den rigtige løn. Det der gør forskellen er, at vi som medarbejdere har det godt, og at der er plads til alle. Jeg er i hvert fald glad for seniorposten. ”Efter en travl tid med fusion og flytning glæder jeg mig til lidt mere ro og stabilitet. Vi har haft en travl periode med mange omstillinger, så nu skal vi have fokus på stabilitet og en effektiv hverdag! Og det er jeg gerne med til! ”Jeg tænker slet ikke på pension endnu”, slutter Michael.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sterkes R&D afdeling har vokseværk! Ejerleder og COO for Engineering og Service Kim Palsgaard Thomsen, tidligere CEO i Aalborg Maskinfabrik, ansatte i 2008 Kaj Svenningsen som virksomhedens første ingeniør. Kim havde forud oplevet et behov for at kunne servicere kunder med innovative og skræddersyede løsninger, derfor tog han skridtet til en etablering af en egentlig R&D-funktion. Aalborg Maskinfabrik er nu en del af Sterke A/S efter fusionen med Fuglsang Maskinfabrik A/S, og udviklingsafdelingen R&D tæller nu hele 16 medarbejdere. Så vores kunder kan bare komme an med deres udviklingsbehov – vi står klar! Afdelingsleder og altså den først ansatte ingeniør Kaj Svenningsen fortæller: ”Da jeg startede i Aalborg Maskinfabrik i 2008 var virksomheden først og fremmest et smede- og maskinværksted. Det gik slag i slag, og vi fik efterhånden etableret et godt samarbejde med mange lokale firmaer om udvikling af diverse udstyr og maskiner. I 2016 blev afdelingen fordoblet til to ingeniører, i 2019 fordoblet igen til fire, og i 2022 var vi 8 og i dag er vi så 16 ansatte". Sterke råder over et fuldt og moderne produktionsapparat og har stor ekspertise i produktionsmetoder. R&D hos Sterke arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne og får hele tiden feed back. Vi optimerer vores design i forhold til produktionen, og det ser vi som en stor styrke. Den største styrke og grundstenen for en fortsat positiv udvikling, ligger dog i de dygtige medarbejdere. Vi er en god blanding af unge og mere erfarne. Vi arbejder i en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer. ”Jeg er både stolt og glad over, at have været med i denne udvikling”, siger Kaj. Kim Palsgaard Thomsen supplerer; Fusionen med Fuglsang har skabt et stærkt fælles fundament, der bygger på solide håndværkstraditioner, og mere end 40 års erfaring. Vi har i Sterke et strategisk fokus på forretningsområder indenfor vind, offshore og industri. Vi ser frem til masser af spændende kundeopgaver og ser allerede nu ind i et perspektivrigt 2025".   På fotoet nedenfor ses den kompetente R&D-afdeling. Øverst ses hhv. COO Kim Palsgaard Thomsen til højre og Afdelingsleder for R&D Kaj Svenningsen til venstre. I midten ses fra venstre Produktionsleder Jens Christian Christensen, Værkfører Steen O. Sørensen, Projektingeniør Mathias Koed Aasted, Projektingeniør Ian Vibæk Hansen, Teknisk Assistent Pia Amtoft, Ingeniør Trainee Johannes Madsen, Projektingeniør Karsten Hørby, Projektingeniør William B. Rasmussen og Dokumentationsassistent Klaus Gaardboe. Nederst fra venstre ses Dokumentationsansvarlig Lasse Borup, Projektingeniør Grzegorz Artur Smuda, Projektingeniør Kristoffer Faurby Larsen og Teknisk Designer-elev Bruno Pablo Larcher. Desværre var vores studentermedhjælper og ingeniørstuderende Mark Johansen og Teknisk Assistent Pia Jensen fraværende, da fotografen var forbi. #R&DvedSterke #Sterke #ProjektingeniørervedSterke  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Sterke A/S, grafik

    2.068 følgere

    Sterke Hydraulic Supports for SPMT in use in Eemshaven! (See 3D drawing of the Support in comments). It is great to see our Sterke Hydraulic Supports in use in Eemshaven during off-loading of Monopiles for the Danish Thor Offshore Windfarm project by RWE. Our Sterke A/S engineering team designed the supports in collaboration with our customers needs for Monopile diameter, conical shape and weight – in this case more than 1200 tons! Some of the benefits you get from using Sterke Hydraulic Supports: - Optimum hydraulic distribution of load towards MP - Can be integrated with SMPT hydraulic system - Modular and conus adaptable - Easy on/off loading due to hydraulic knees - Sterke Hydraulic Supports secures safe transport all the way Do not hesitate to contact us for more information. #Sterke #RWE #Thor #OffshoreWind

    Se profil for Sven Utermöhlen, grafik

    CEO, RWE Offshore Wind GmbH

    We continue to lay the foundations for the upcoming construction of our Thor project, set to become Denmark’s to date largest offshore wind farm with an installed capacity of more than 1 GW. And I mean this quite literally, as the first batch of monopile foundations were recently delivered to the Eemshaven port in the Netherlands, where they’ll be safely stored until their scheduled installation next year. With lengths up to 100 meters and weighing 1,500 tonnes, each monopile weighs as much as 1,000 small cars. Storing and transporting these massive foundations requires significant space, specialized equipment, and technical expertise – a challenge in itself. Therefore, it is great that we could once again secure the facilities of Buss Terminal Eemshaven. Its operator Buss Ports also supported RWE during the construction of our Kaskasi wind farm. In spring 2025, all 72 foundations will be shipped to the Thor construction site, located about 22 kilometers off the west coast of Jutland in the Danish North Sea. Once in operation, which is planned no later than the end of 2027, the wind farm will supply green electricity to the equivalent of over 1 million Danish households. I’m very much looking forward to seeing this project come to life, and especially to continue working with our Danish #TeamRWE.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Sterke A/S, grafik

    2.068 følgere

    Maritim Innovation Camp – Sterkes lærling Emil var på vinderholdet! Sterkes Klejnsmedelærling Emil Søren Mølgaard Troelsen repræsenterede Sterke i årets Maritime Innovation Camp, der løb af stablen 28.-29. oktober 2024 på EUC Nord i Frederikshavn. Campen er et samarbejde mellem Tech College, EUC Nord, Danske Maritime og Erhvervsservice Nord På tværs af fag skulle grupper af lærlinge arbejde med en praktisk case. Casen blev vurderet af et dommerpanel ud fra kriterierne: Fagligt arbejde, innovationsgrad, proces og samarbejdsevner. Og vores lærling var på det vindende hold, flot Emil og Co! På billede 1 nedenfor ses Emil længst til venstre. Emil fortæller om opgaven: Casen skulle løse problem med iltsvind i Thisted Bredning… ”Min” gruppe fandt frem til følgende: ”Ved hjælp af en havvands-varmepumpe pumpes fjordvandet op, og der overføres varme herfra til fjernvarme, hvorved vandet afkøles. Det afkølede vand bliver derpå overført til et vådområde og bliver herved renset for kvælstof og uønskede bakterier. Herpå følger en proces, hvor det rensede vand kommer igennem en ilttrappe, hvor det bliver iltet og yderligere renset. Endelig bliver vandet ført ned i et reservoir med pumper, som pumper vandet retur til fjorden. Det er altså vigtigt, at det øverste vandlag, som indeholder ilt, renses. Det iltede vand forarbejdes og rensens og til slut tilføres det iltmanglende vand det rensede vand, således at sidstnævnte blander sig med det dårlige vand. Og hvorfor vandt vi så? Emil: ”Vi inddragede de 17 verdensmål, som er meget oppe i tiden og vores løsning relaterer sig konkret til 3 af disse mål, nemlig Nr. 7: Bæredygtig energi, Nr. 14: Livet i havet og Nr. 15: Livet på land (et vådområde tiltrækker fugle og biodiversitet (insekter m.v.). ”Vores gruppe gik også op i at bibeholde Thisted og omegnens naturområder og til relativt få investeringsmidler. Det fik vi også ros for”. ”Vi skulle præsentere det for dommerpanelet, og de andre tre grupper af deltagere, og her var der også mestre til stede. Præmien var et topnøglesæt og så fik vi diplomet selvfølgelig”. ”Jeg har lært noget generelt om idéudvikling og samarbejde, og de forskellige roller, vi som forskellige personer mere eller mindre automatisk påtager os”. ” Det hele kan jeg bestemt også bruge i andre sammenhænge. Det var en god oplevelse” slutter Emil. Og fra Sterke siger både afdelingsleder Jørn Dam og HR Chef Annette Nedergaard: ”Ja, vi er selvfølgelig stolte af vores lærling. Med Emil og vores øvrige mange, gode lærlinge, klarer vi os godt i fremtiden – Stort tillykke til dig Emil!”. #MaritiminnovationCamp #Sterke

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider