Sterke A/S ’ indlæg

Sterkes R&D afdeling har vokseværk! Ejerleder og COO for Engineering og Service Kim Palsgaard Thomsen, tidligere CEO i Aalborg Maskinfabrik, ansatte i 2008 Kaj Svenningsen som virksomhedens første ingeniør. Kim havde forud oplevet et behov for at kunne servicere kunder med innovative og skræddersyede løsninger, derfor tog han skridtet til en etablering af en egentlig R&D-funktion. Aalborg Maskinfabrik er nu en del af Sterke A/S efter fusionen med Fuglsang Maskinfabrik A/S, og udviklingsafdelingen R&D tæller nu hele 16 medarbejdere. Så vores kunder kan bare komme an med deres udviklingsbehov – vi står klar! Afdelingsleder og altså den først ansatte ingeniør Kaj Svenningsen fortæller: ”Da jeg startede i Aalborg Maskinfabrik i 2008 var virksomheden først og fremmest et smede- og maskinværksted. Det gik slag i slag, og vi fik efterhånden etableret et godt samarbejde med mange lokale firmaer om udvikling af diverse udstyr og maskiner. I 2016 blev afdelingen fordoblet til to ingeniører, i 2019 fordoblet igen til fire, og i 2022 var vi 8 og i dag er vi så 16 ansatte". Sterke råder over et fuldt og moderne produktionsapparat og har stor ekspertise i produktionsmetoder. R&D hos Sterke arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne og får hele tiden feed back. Vi optimerer vores design i forhold til produktionen, og det ser vi som en stor styrke. Den største styrke og grundstenen for en fortsat positiv udvikling, ligger dog i de dygtige medarbejdere. Vi er en god blanding af unge og mere erfarne. Vi arbejder i en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer. ”Jeg er både stolt og glad over, at have været med i denne udvikling”, siger Kaj. Kim Palsgaard Thomsen supplerer; Fusionen med Fuglsang har skabt et stærkt fælles fundament, der bygger på solide håndværkstraditioner, og mere end 40 års erfaring. Vi har i Sterke et strategisk fokus på forretningsområder indenfor vind, offshore og industri. Vi ser frem til masser af spændende kundeopgaver og ser allerede nu ind i et perspektivrigt 2025".   På fotoet nedenfor ses den kompetente R&D-afdeling. Øverst ses hhv. COO Kim Palsgaard Thomsen til højre og Afdelingsleder for R&D Kaj Svenningsen til venstre. I midten ses fra venstre Produktionsleder Jens Christian Christensen, Værkfører Steen O. Sørensen, Projektingeniør Mathias Koed Aasted, Projektingeniør Ian Vibæk Hansen, Teknisk Assistent Pia Amtoft, Ingeniør Trainee Johannes Madsen, Projektingeniør Karsten Hørby, Projektingeniør William B. Rasmussen og Dokumentationsassistent Klaus Gaardboe. Nederst fra venstre ses Dokumentationsansvarlig Lasse Borup, Projektingeniør Grzegorz Artur Smuda, Projektingeniør Kristoffer Faurby Larsen og Teknisk Designer-elev Bruno Pablo Larcher. Desværre var vores studentermedhjælper og ingeniørstuderende Mark Johansen og Teknisk Assistent Pia Jensen fraværende, da fotografen var forbi. #R&DvedSterke #Sterke #ProjektingeniørervedSterke  

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind