Michael Drachmann Thomsen – senior hos Sterke i afdelingen for Maskinreparationer Maskinarbejder Michael Drachmann Thomsen har siden oktober 2007 været ansat hos Aalborg Maskinfabrik, nu en del af Sterke A/S. Langt de fleste år på fuld tid og samtidig fungerede Michael i mange år virksomhedens tillidsrepræsentant. Meget er udviklet og forandret gennem disse mange år, men der er stadig bud efter Michaels kompetencer. Som afdelingsleder Michael Olsen og ejerleder COO Kim Palsgaard Thomsen siger: ”Der er faktisk ikke det, som Michael ikke kan udføre på vores værksted. Han er ganske enkelt en dygtig maskinarbejder” og ”Michael har tjent os længe og loyalt, hvorfor vi også har tilbudt Michael et seniorjob hos os”. Michael Thomsen er nu på nedsat tid og det er han glad for at være tilbudt. ”Det passer med det sted, jeg er i livet” og det er vigtigt for mig, at have noget at stå op til”. ”For mig er det deltid eller ingenting. Jeg hverken kan eller ønsker at være på fuld tid”. ”Jeg har selvfølgelig set en stor udvikling på vores arbejdsplads efter fusionen, og vi er nu flyttet fra Svenstrup til store og moderne faciliteter, en klar forbedring!” Dimensionerne på det, vi laver vokser i takt med at kundernes produkter vokser, men vi er stadigvæk i bund og grund ”det samme værksted”. ”Vi, der er flyttet fra Svenstrup-værkstedet til Langerak (Port of Aalborg) skal selvfølgelig vænne os til det nye, og vi er nu i gang med at sætte systemer op for orden og effektivitet”. ”Det, der betyder noget for mig er de ”bløde værdier” – vi får jo en konkurrencedygtig løn alle steder. Arbejdskraften i dag kræver langt mere end blot den rigtige løn. Det der gør forskellen er, at vi som medarbejdere har det godt, og at der er plads til alle. Jeg er i hvert fald glad for seniorposten. ”Efter en travl tid med fusion og flytning glæder jeg mig til lidt mere ro og stabilitet. Vi har haft en travl periode med mange omstillinger, så nu skal vi have fokus på stabilitet og en effektiv hverdag! Og det er jeg gerne med til! ”Jeg tænker slet ikke på pension endnu”, slutter Michael.
Formand Dansk Metal, Aalborg
3uSuper godt for Michael og Sterke🙌 Det er vigtig og bevare de dygtige seniorer så manglen på kvalificeret arbejdskraft bliver mindre👏 Seniorerne vil også kunne tage sig godt de unge lærlinge #seniorjob