Lyt til radiostationer på Apple TV
På skærmen Radio i appen Musik findes der Apple Music-radiostationer, som altid sender, herunder Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country, samt en samling stationer baseret på forskellige genrer. Du kan afspille tusindvis af lokale og internationale radiostationer på Apple TV.
Bemærk: Fuld adgang til sange og funktioner i appen Musik kræver et Apple Music-abonnement.
Lyt til Apple Music-radio
Gå til appen Musik på Apple TV.
Naviger til Radio øverst på skærmen.
Rul ned for at se udvalgte stationer som f.eks. Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country, som er udsendelser med bestemte kunstnere eller Apple Music-eksperter, nye radioudsendelser og udsendelser, der er organiseret efter genre.
Tip: Du ser tidsplaner til Apple Music 1, Apple Music Hits eller Apple Music Country ved at navigere til miniaturen, trykke og holde nede på klikfeltet eller berøringsoverfladen og derefter vælge Se tidsplan.
Naviger til venstre og højre i en kategorirække for at se tilgængelige udsendelser, episoder og interviews, og gør derefter et af følgende:
Begynd at afspille en station, radioepisode eller liveudsendelse: Vælg stationen eller episoden for at begynde at afspille den med det samme.
Se flere oplysninger om en radioudsendelse: Vælg en udsendelse for at se episoder, se playlister, lignende udsendelser m.m.
Lyt til radio
Gå til appen Musik på Apple TV.
Naviger til Radio øverst på skærmen.
Rul ned for at se rækken Lokale stationer eller Internationale stationer og derefter navigere til venstre og højre for at se tilgængelige stationer.
Vælg en station for at begynde at afspille den med det samme.
Siri: Tryk på og hold nede på din fjernbetjening, og bed derefter Siri om at afspille en bestemt radiostation.
Du kan også søge efter en bestemt radiostation på skærmen Søg eller ved at bruge Siri.