Søg i dine noter på Mac
Du kan nemt finde en helt bestemt note ved at søge efter noget tekst, en emoji eller et bilag eller ved at bruge en foreslået søgning.
Bemærk: Alle de funktioner i Noter, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud-noter. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Sådan fungerer søgning i Noter
Du kan søge efter en bestemt tekst eller bestemte billeder i dine noter, begrænse søgningen til en bestemt konto eller søge i en enkelt note. Søgningen finder matchende indhold i:
Brødteksten til hver note
Arkivnavnene på bilag i dine noter
PDF-dokumenter, som du har vedlagt dine noter
Tegninger, du har oprettet på en iPhone, iPad eller iPod touch og vedlagt dine noter
Håndskrevet tekst i alle noter
Hvad det billede, du leder efter, indeholder (f.eks. “cykel”)
Tekst i et scannet dokument, der er knyttet til en note
Siri: Sig f.eks.:
“Vis mig noter fra i dag”
“Vis mig noter om ferieplaner”
Søg i alle noter
Gå til appen Noter på din Mac.
Gør et af følgende:
Søg i en bestemt konto: Klik på en mappe i den konto, hvor du vil søge, klik på for at se søgefeltet, klik på (ud for forstørrelsesglasset), og vælg derefter Aktuel konto.
Søg i alle konti: Klik på for at se søgefeltet, klik på (ud for forstørrelsesglasset), og vælg derefter Alle konti.
Bemærk: Dette trin er kun nødvendigt, hvis du har flere konti (f.eks. kontiene iCloud og På min Mac).
Hvis du vil begrænse søgningen til nogle af dine noter, skal du klikke på for at vise søgefeltet og derefter vælge en af de foreslåede søgninger (for eksempel Delte noter eller Noter med bilag).
Skriv det, du søger efter, i søgefeltet, og tryk på Retur.
Skriv det, du søger efter, på samme måde, som du ville sige det (det kaldes søgning med naturligt sprog).
Her følger nogle eksempler på søgetekster med naturligt sprog:
“noter oprettet sidste uge”
“ændret i dag”
“juni sidste år”
“med dokumenter om ombygning”
Noter, der passer til din søgning, vises på en liste sammen med den mappe, hvor noten findes. Tophits vises først i resultaterne og afspejler de noter, der matcher bedst (måske i titlen), dem, du har opdateret for nylig, og andre faktorer.
Hvis du har låst en note, søges der kun i titlen, selvom dine låste noter er blevet låst op. Noter i mappen Slettet for nylig medtages i søgeresultaterne.
Søg i en bestemt note
Gå til appen Noter på din Mac.
Åbn en note, du vil søge i.
Klik i brødteksten i noten for at tilføje et indsætningsmærke, og tryk derefter på Kommando-F.
Skriv tekst i det viste søgefelt.
Hvis du bruger iCloud-noter eller noter, der opbevares på din Mac, kan du også gennemse dine bilag ved at vælge Oversigt > Vis bilagsbrowser. Se Tilføj fotos, PDF’er m.m. i Noter på Mac.
Når du søger med Spotlight, inkluderes noter i resultaterne.