Administrer delte noter og mapper i Noter på Mac
Administrer delte noter og mapper ved at fjerne adgangen, ændre tilladelser til, hvem der kan se dem, skjule notifikationer m.m.
Hvis du er ejeren af en delt note eller mappe, kan du tilføje eller slette noter og undermapper, redigere noter og flytte noter eller undermapper ud af den overordnede mappe. Se Tilføj eller fjern mapper.
Bemærk: Alle de funktioner i Noter, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud-noter. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Stop deling af en note eller en mappe, du ejer
Hvis du er ejeren af en delt note eller mappe, kan du altid stoppe deling eller fjerne deltagere.
Gå til appen Noter på din Mac.
Ctrl-klik på noten eller mappen, du vil administrere, og vælg derefter Administrer delt note eller Administrer delt mappe.
Tip: Du kan også administrere delte noter ved at klikke på på værktøjslinjen og derefter klikke på Administrer delt note. Klik på i indholdsoversigten for at administrere delte mapper.
Vælg et af følgende:
Stop delingen af noten eller mappen med alle deltagerne: Klik på Stop deling, og klik derefter på Fortsæt.
Hvis en delt mappe eller note er placeret i en anden delt mappe, skal du klikke på Vis delt mappe for at foretage ændringerne.
Noten vises ikke længere på deltagernes liste med noter, men du har stadig adgang til den.
Fjerne en deltager: Flyt markøren hen over deltagerens navn i vinduet, klik på til højre, og vælg derefter Fjern adgang.
Farven på knappen Mere er forskellig for hver deltager.
Administrer deltagere for en note eller en mappe, du ejer
Hvis du er ejeren af en delt note eller mappe, kan du invitere flere personer, kopiere linket til en note eller mappe og ændre tilladelser for eksisterende deltagere.
Gå til appen Noter på din Mac.
Ctrl-klik på noten eller mappen, du vil administrere, og vælg derefter Administrer delt note eller Administrer delt mappe.
Gør et af følgende:
Invitere flere personer til at samarbejde: Klik på Del med flere personer, og følg trinene til at dele en note eller mappe.
Når en person er blevet inviteret, men ikke har accepteret, vises “Inviteret” under personens navn.
Kopiere linket: Klik på Kopier link.
Hvis du kigger på en note eller mappe, der er placeret i en anden delt mappe, er det link, du kopierer, til hovedmappen.
Bemærk: Ejeren eller en deltager kan kopiere og sende linket til andre, men det er kun de personer, der er blevet inviteret til at åbne noten, der kan bruge linket.
Vælg, hvem der skal kunne se og foretage ændringer i noten eller mappen: Vælg indstillinger på lokalmenuerne Tilladelser.
Hvis en delt mappe eller note er placeret i en anden delt mappe, skal du klikke på Vis delt mappe for at foretage ændringerne.
Hvis du vil ændre tilladelser for en deltager, skal du flytte markøren hen over deltagerens navn, klikke på og derefter vælge “Kan foretage ændringer” eller “Skrivebeskyttet”.
Vælg, om deltagere skal kunne dele noten eller albummet med andre: Vælg eller fravælg "Alle kan tilføje flere personer”.
Du kan angive, hvem der skal kunne dele noten eller mappen, ved at flytte markøren hen over deltagerens navn, klikke på og derefter vælge Tillad tilføjelse af andre personer.
Administrer en note eller mappe, som er delt med dig
Hvad du kan gøre med delte noter og mapper afhænger af, hvilke tilladelser ejeren har givet dig.
Hvis du kun har tilladelse til at se: Du kan fjerne dig selv fra noten, kopiere linket og vælge, hvordan fremhævelser og notifikationer vises, når deltagerne foretager ændringer.
Hvis du har tilladelse til at foretage ændringer: Du kan udføre alle ovennævnte handlinger samt redigere noten, tilføje og slette noter eller undermapper og flytte noter eller undermapper væk fra hovedmappen. Se Tilføj eller fjern mapper.
Gå til appen Noter på din Mac.
Klik på den delte note eller mappe, du vil administrere, og klik derefter på på værktøjslinjen.
Klik på Administrer delt note, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Fjerne dig selv som deltager: Hold markøren over dit navn, klik på , og vælg derefter Fjern mig.
Hvis noten er i en delt mappe, skal du klikke på Vis delt mappe, flytte markøren hen over dit navn, klikke på og derefter vælge Fjern mig.
Tilføj andre deltagere: Hvis ejeren har givet dig tilladelse, kan du føje andre personer til noten. Klik på Del med flere personer, vælg, hvordan invitationen skal sendes, og klik derefter på Del.
Kopiere linket: Klik på Kopier link.
Hvis du kigger på en note eller mappe, der er placeret i en anden delt mappe, er det link, du kopierer, til hovedmappen.
Bemærk: Ejeren eller en deltager kan kopiere og sende linket til andre, men det er kun de personer, der er blevet inviteret til at åbne noten, der kan bruge linket.
Administrer notifikationer
Deltagere og ejere kan vælge, hvordan notifikationer skal vises, når andre foretager ændringer af noter. En ejers valg påvirker ikke deltagernes visningsindstillinger og omvendt.
Gå til appen Noter på din Mac.
Ctrl-click på noten eller mappen, du vil administrere, og vælg derefter Administrer delt note.
Vælg “Skjul advarsler”.
Du kan kun vælge denne indstilling for en enkelt note – ikke for en delt mappe.
Når denne indstilling er valgt, får du ikke besked, når andre deltagere foretager ændringer af noten.
Du kan også fremhæve en ændring, som en deltager har foretaget. Se Se markeringer i en delt note.