Distribuer specielle pakker til Mac
Apple-enheder understøtter trådløs installering af specielle pakker uden at gå via App Store. Organisationens interne apps kan distribueres på to måder:
Ved hjælp af MDM
Ved hjælp af et websted
Brug MDM til at distribuere apps
Brug et manifest med kommandoen InstallEnterpriseApplication
(manifestarkiv eller integreret manifest) eller InstallApplication
(manifestarkiv). Det anbefales at bruge kommandoen InstallEnterpriseApplication
, fordi den understøtter sha256 og certifikat-pinning. Du kan få flere oplysninger under MDM-forespørgsler.
Brug et websted til at distribuere apps
Opret en pakke med indhold – f.eks. appen og de skrifter og instrukser, der skal installeres på Mac.
Det er op til dig at designe og være vært for det websted, som bruges til at distribuere disse pakker. Sørg for, at brugerne er godkendte, og at webstedet er tilgængeligt fra dit intranet eller internettet, afhængigt af hvilket behov du har. Overfør pakkearkivet (med arkivendelsen .pkg) til et område på dit websted, som godkendte brugere kan få adgang til.
Det kan være nødvendigt at konfigurere din webserver, så pakken overføres korrekt. Til serveren skal du føje denne MIME-type til webtjenestens indstillinger til MIME-typer:
application/octet-stream pkg
Ved Microsofts Internet Information Server (IIS) skal du bruge IIS Manager til at tilføje MIME-typen på siden med serverens egenskaber:
.pkg/octet-stream
Et typisk manifestarkiv til macOS
Herunder vises et eksempel på et manifest eller manifestarkiv, som er en XML-egenskabsliste (et .plist-arkiv). Følgende felter skal udfyldes:
URL: Den fuldstændige HTTPS URL-adresse til pakken
type: Skal være indstillet til “software-package”
Følgende felter skal udfyldes ved “chunking”:
md5-size: Størrelsen på hver chunk
md5s: md5-hashværdierne for hver chunk
sha256-size: Størrelsen på hver chunk
sha256s: sha256-hashværdierne for hver chunk
Eksempel på et manifestarkiv til en Mac-pakke
Nedenfor vises et eksempel på et manifestarkiv. Bemærk, at hvis der både angives chunking-oplysninger for sha256 og md5 i felterne til chunking, benyttes sha256.
<!DOCTYPE plist PUBLIC "-//Apple//DTD PLIST 1.0//EN" "http://www.apple.com/DTDs/PropertyList-1.0.dtd">
<plist version="1.0">
<dict>
<!-- array of downloads. -->
<key>items</key>
<array>
<dict>
<!-- an array of assets to download -->
<key>assets</key>
<array>
<dict>
<!-- Required. The asset kind. -->
<key>kind</key>
<string>software-package</string>
<!-- Optional. md5 is used here for chunking every 10 MB; Can also use sha256-size. -->
<key>md5-size</key>
<integer>10485760</integer>
<!-- Array of md5 hashes for each "md5-size" sized chunk; Can also use sha256s. -->
<key>md5s</key>
<array>
<string>41fa64bb7a7cae5a46bfb45821ac8b99</string>
<string>51fa64bb7a7cae5a46bfb45821ac8b98</string>
<string>61fa64bb7a7cae5a46bfb45821ac8b97</string>
</array>
<!-- required. the URL of the package to download. -->
<key>url</key>
<string>https://www.betterbag.com/apps/myapp.pkg</string>
</dict>
</array>
</dict>
</array>
</dict>
</plist>
Opret en kodesignatur
I appen Terminal app skal du først indtaste kommandoen (ved at skrive den) og på samme linje appen (ved at trække den fra et Findervindue). F.eks.:
codesign -display -r - /Applications/CompanyName\ ApplicationName.app