yak

Yakken er en af verdens største vildokser. Den er tilpasset til at leve på den tibetanske højslette i op til mere end 6.000 meters højde.

Hannerne (tyrene) kan blive tre gange tungere end hunnerne (køerne). Hannerne vejer således 535-1.200 kg, mens hunnerne har en vægt på bare 300-350 kg. Skulderhøjden er 137-203 cm. Yakoksen er umiskendelig med sin langhårede pels. Den har en stor pukkel og lange horn, begge dele mest udpræget hos hannerne. Den maksimale hornlængde målt langs ydersiden af hornet er på 99 cm.

Yakken er den ultimative bjergokse. Den lever på græssletterne i det tibetanske højland i Kina og Nordindien i 4.000-6.100 meters højde, hvor temperaturen kan falde til -40 °C. Den er usædvanligt velisoleret med sin kraftige pels og et tykt fedtlag under huden. Pelsens lange dækhår skærmer mod vind, regn og sne, mens det tætte lag af uldhår nedenunder holder på varmen. Om vinteren bliver både uldlaget og fedtlaget tykkere. Faktisk er yakoksen så godt klædt på, at den kan have et problem med at slippe af med varmen; så kan den fx lægge sig i sne eller stille sig i et vandløb med iskoldt vand.

Som tilpasning til den tynde bjergluft har yakoksen et stort hjerte og store lunger samt en høj koncentration af røde blodlegemer. Desuden har den kraftige ben samt hove med hårde kanter og skarpe spidser, der gør dem velegnede til at bevæge sig rundt i et klippefyldt terræn.

Vilde yakokser lever mest af græsser og halvgræsser, som de supplerer med urter, laver og mosser.

Hunner færdes i flokke, der året rundt ofte ledsages af en eller flere yngre hanner. Uden for ynglesæsonen lever de voksne hanner hyppigere i ungkarlegrupper eller alene. Hunnerne holder ofte til i større højder og stejlere terræn end hannerne. I yngletiden slutter hannerne sig til hunflokkene. Hunflokkene er tit ikke større end fem individer, men flokke på helt op til 200-400 individer ses dog af og til.

Yakhanner er berygtede for at være ekstremt aggressive i parringstiden, også over for mennesker. De afgør, hvem der skal have ret til at parre sig med hunnerne både ved at posere over for hinanden side mod side og ved deciderede slåskampe. Kampene kan foregå som stangekampe pande mod pande, som det kendes hos fx hjorte og antiloper, eller ved at tørne mod hinanden med sænket hoved og smadrer pandebraskerne sammen med enorm kraft, som det ses hos geder og moskusokser. I parringstiden hører man tit de hormonelle hanner brøle og skære tænder.

Hunnen går drægtig i 258-270 dage og får én unge ad gangen. Ungen kan stå op efter 10 minutter og kan die efter 11-30 minutter.