Navlesvin er nære slægtninge til svinefamilien (Suidae), men placeres i deres egen familie (Tayassuidae). Bagest på ryggen har en kirtel, der kan udskille et kraftigt lugende sekret; heraf navnet navlesvin.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tayassuidae (familie)
Der kendes tre arter af navlesvin:
- chaconavlesvin (Catagonus wagneri), vægt: 30-40 kg
- halsbåndnavlesvin (Pecari tajacu), vægt: 15-42 kg
- hvidskægget navlesvin (Tayassu pecari), 25-40 kg.
Hvidskægget navlesvin og halsbåndnavlesvin er vidt udbredt i Syd- og Mellemamerika; sidstnævnte endda helt til det sydlige USA. Chaconavlesvinet er begrænset til den tørre chaco i Paraguay og tilstødende lande.
Ligesom medlemmerne af svinefamilien har navlesvin en flad grisetryne med en bruskplade for enden, en tilpasning til at rode i jorden efter føde. Navlesvin er altædere, og deres føde domineres af frugt, frø, rodfrugter og rødder. De tager dog også animalsk føde som små pattedyr, slanger, insekter og orme. Chaconavlesvinets vigtigste føde er kaktus.
Navlesvin er sociale dyr, der normalt lever i mindre flokke. Hvidskægget navlesvin kan dog forekomme i større grupper på op til over 400 individer.
De to vidtudbredte arter, halsbåndnavlesvin og hvidskægget navlesvin, er meget tilpasningsdygtige, hvad angår levesteder, og kan findes i lavlandsregnskov, bjergregnskov, tør skov, mangrove, vådområder, savanne og endda halvørken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.