svinefamilien

Svinene udgør familien Suidae, der hører hjemme i de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla). De meget lignende navlesvin fra Amerika er tæt beslægtet med svinene, men placeres i deres egen familie, Tayassuidae.

De 17 nulevende arter af svin fordeler sig på seks slægter. Nedenfor er alle arter af svin angivet med deres vægt (hvis den kendes):

• molukhjortesvin (Babyrousa babyrussa), 43-100 kg
• sulawesihjortesvin (Babyrousa celebensis), vægt: op til 100 kg
• togeanhjortesvin (Babyrousa togeanensis), vægt kendes ikke
• skovsvin (Hylochoerus meinertzhageni), vægt: 100-275 kg
• ørkenvortesvin (Phacochoerus aethiopicus), vægt kendes ikke
• vortesvin (Phacochoerus africanus), vægt: 50-150 kg
• dværgsvin (Porcula salvania), vægt: 7-10 kg
• busksvin (Potamochoerus larvatus), vægt: 50-115 kg
• penselsvin (Potamochoerus porcus), vægt: 45-115 kg
• palawansvin (Sus ahoenobarbus), vægt: op til 150 kg
• skægsvin (Sus barbatus), vægt: 58-83 kg (i sjældne tilfælde op til 200 kg)
• mankesvin (Sus cebifrons), vægt: 20-40 kg
• sulawesi-pustelsvin (Sus celebensis), vægt: 40-70 kg
• mindoro-pustelsvin (Sus oliveri), vægt kendes ikke
• filippinsk pustelsvin (Sus philippensis), vægt kendes ikke
• vildsvin / tamsvin (Sus scrofa), vægt vildsvin: 44-320 kg
• javapustelsvin (Sus verrucosus), vægt: 35-150 kg.

Svinefamiliens naturlige udbredelse ligger den gamle verden, fra Europa og Afrika i vest til det sydøstlige Sibirien og Filippinerne i øst. Tamsvin er desuden indført de fleste andre steder i verden og har visse steder etableret forvildede bestande.

Hos alle arter er kraniet kendetegnet ved at være højt bagtil med en bagudrettet nakkekam. Den forlængede tryne er bevægelig og støttes i spidsen af en bruskplade samt af en ekstra knogle i forlængelse af næsebenet. Hjørnetænderne i overmunden vokser normalt udad og opad og danner et par mere eller mindre fremtrædende stødtænder, der slides mod undermundens hjørnetænder. Hos hannerne vokser disse tænder hele livet. Hos hjortesvinene vokser de øverste hjørnetænder op gennem trynen og fremtræder som et par krumme horn på trynens overside.

Huden er beklædt med stride hår, undtagen hos hjortesvin, der kan være helt nøgne. Farven varierer fra grå og brun hos vildsvin og vortesvin til sort eller orange hos penselsvin.

Svin holder både til i skov og på åbent land med spredte træer. De tager gerne mudderbad som led i deres hudpleje og svømmer glimrende. Der findes både nataktive og dagaktive arter, mens hviletiden tilbringes i naturlige huler eller i huller i jorden, som er gravet af dem selv.

De er altædende og tager såvel svampe og rødder, frugter og blade som snegle, mindre hvirveldyr og ådsler. De fleste bruger trynen til at rode op i jorden under fødesøgningen, og enkelte arter menes også at bruge stødtænderne.

Alle medlemmer af svinefamilien er sociale og færdes i grupper på 5-40 individer. Hos dværgsvin kan flere grupper slå sig sammen og midlertidigt danne flokke på flere hundrede individer. Kernen i en gruppe udgøres normalt af et antal hunner og deres unger fra de sidste 1-3 kuld. Kønsmodne hanner færdes derimod ofte alene, eller de knytter sig i kortere eller længere perioder til en hungruppe. Noget tyder på, at penselsvin danner stabile par, og at hannerne i nogen grad bidrager til opfostringen af ungerne.

Svin går drægtige i 100-175 dage og føder 1-12 unger. Tamsvin kan dog få over 20 unger pr. kuld. Ungerne er hos alle arter, undtagen hjortesvin og tamsvin, stribede ved fødslen, og først efter nogle måneder får de forældrenes farve.

Alle arter af svinefamilien er yndede jagtobjekter, og adskillige regnes i dag for truede. Svinene jages både for kødets skyld og som skadedyr, idet de under fødesøgningen kan gøre en del skade på afgrøder. For nogle af de skovlevende arter, fx det asiatiske dværgsvin, er ødelæggelse af deres levested også en væsentlig årsag til tilbagegangen.

• svin
• parrettåede hovdyr