kudu

Kuduerne tilhører slægten af spiralhornede antiloper, der også omfatter bl.a. elanderne og skriftantilopen. De spiralhornede antiloper er nærmere beslægtet med okserne, end de er med nogen andre antiloper.

Der findes to arter af kuduer:

• lille kudu (Tragelaphus imberbis)
• stor kudu (Tragelaphus strepsiceros).

Den store kudu er en af de største antiloper. Hannerne vejer 174-344 kg, mens hunnerne bliver mindre med en vægt på 112-215 kg. Skulderhøjden er 100-150 cm.

Hannernes kraftige proptrækkerhorn er nogle af de længste horn i verden. Rekorden er 188 cm målt langt ydersiden af hornene. Hunner får en sjælden gang imellem små horn.

Den har lodrette hvide striber på flanken og en kort man, der løber langs hele nakken og ryggen. Hannen har desuden en kraftig manke på undersiden af halsen.

Stor kudu er vidt udbredt i det østlige og sydlige Afrika. Den findes på mange typer af savanne fra tørt tornebuskads til skovsavanne, men trænger også ind i halvørkener og endda i ørkener via korridorer af vegetation langs flodlejer. Den derimod undgår skov og træløse græssletter, men kan godt bevæge sig ud i det åbne for at fouragere eller komme til vandhuller.

Føden består især af blade, knopper og urter, men også blomster, frugter, lianer, frøkapsler og lidt græs. Den har måske flere plantearter på menuen end noget andet hovdyr i Afrika. Alene i Kruger Nationalpark i Sydafrika har man registreret omkring 150 fødeplanter, heriblandt en del giftige planter, der undgås af de fleste andre planteædere.

Hunner og yngre individer (inklusive op til to år gamle hanner) lever i mindre flokke, kaldet klaner, der deles om et fælles leveområde. Klaner kan have op til 21 medlemmer, men klaner på over 10 splittes normalt op i mindre grupper. Hanner forlader den klan, som de er født og opvokset i, men hunnerne som regel bliver i deres moders klan. Hanner danner også mindre flokke, men med alderen holder hannerne sig mere og mere for sig selv.

I parringstiden etablerer de kønsmodne hanner ikke territorium eller harem, men bevæger sig over et stort område. De leder efter hunner i brunst og ”kobler” sig på hunflokke 1-2 uger ad gangen. En succesfuld han kan på to sæsoner blive far til 26 unger. De færreste hanner overlever mere end et par parringssæsoner; i Kruger Nationalpark bliver hanner sjældent over syv år gamle, kun halvt så gamle som hunnerne. Når hannerne slås, låser de hornene sammen, og man har indimellem fundet døde duellanter med sammenlåste horn.

Drægtigheden varer 259-271 dage, og hunnen får én unge ad gangen. Ved fødslen vejer vejer ungen 15-16 kg.

Lille kudu er noget mindre end stor kudu, men ligner den ellers meget. Den vejer 80-105 kg og har en skulderhøjde på 90-110 cm. Ud over størrelsesforskellen kendes den på, at den på undersiden af halsen har to store hvide pletter og ingen manke. Hannerne har spiralhorn, der kan blive op til 83 cm lange.

Den lever i Østafrika i halvtørre, akaciedominerede områder med træer og buskads som på skovsavanne og langs floder. Den undgår sædvanligvis åbne områder og højt græs.

Lille kudu æder især blade fra træer, buske og urter, men også blomster, frugter, rodknolde og en smule frisk græs i regntiden. Man har registreret over 100 fødeplanter i dens kost.

Hunner og deres unger færdes normalt i små grupper, men kan i regntiden slå sig sammen i lidt større flokke på op til over 20 individer. De unge hanner kan også følges med hinanden, men når de bliver kønsmodne, holder de sig overvejende for sig selv.

Drægtigheden er på ca. 32-34 uger. Hunnen får én unge ad gangen. Den vejer 5-7 kg ved fødslen.

• spiralhornede antiloper
• antiloper