Opret indkøbslister i Påmindelser på Mac
Brug appen Påmindelser på din Mac til at oprette indkøbslister, der automatisk organiseres i kategorier.
Bemærk: Automatisk kategorisering af dagligvarer er ikke tilgængeligt på alle sprog.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opdaterede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Tilføj en indkøbsliste
Klik på Tilføj liste nederst i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Skriv et navn til listen.
Klik på en farveprøve for at vælge en farve til listen.
Klik på enten en emoji eller et standardsymbol for at vælge et symbol til listen.
Klik på lokalmenuen Listetype, og vælg Dagligvarer.
Klik på OK.
Føj varer til en indkøbsliste
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Gør et af følgende:
Føj den første vare til en liste: Klik på knappen Tilføj i øverste højre hjørne, indtast en vare, og tryk på Retur.
Føj en vare til en kategori, der allerede findes på listen: Indtast en vare nederst i kategorien, og tryk på Retur.
Tilføj en vare, og få den kategoriseret automatisk: Indtast en vare nederst på listen, og tryk på Retur.
Flyt dagligvarer til en anden kategori
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Vælg en eller flere varer på listen.
Gør et af følgende:
Træk det valgte til en anden kategori.
Vælg Arkiv > Flyt til sektion, og vælg den eksisterende kategori, du vil flytte varen til. Du kan også vælge Ingen for at flytte varen til sektionen nederst på listen, der ikke er kategoriseret, eller vælge Forslag for at se kategorier, der ikke allerede bruges i listen.