Administrer adgangskoder vha. iCloud-nøglering på Mac
Hvis du bruger iCloud, kan iCloud-nøglering på sikker vis opbevare oplysninger om dit Wi-Fi-netværk samt loginoplysninger til websteder og kreditkortoplysninger, som du bruger med Autoudfyld i Safari. iCloud-nøglering holder automatisk disse oplysninger ajour på alle dine enheder, hvor du logger ind med den samme Apple-konto og slår Adgangskoder til i indstillinger til iCloud.
iCloud-nøglering opbevarer også loginoplysninger til konti, du bruger i Mail, Kontakter, Kalender og Beskeder, så de er tilgængelige på alle dine enheder. Læs mere om iCloud-nøglering.
Tip: Når du bruger adgangskoder og kreditkort online, kan du lade Safari gemme dem i din nøglering og automatisk skrive dem for dig. Hvis du også bruger iCloud-nøglering på din iPhone, iPad og Mac, kan Safari udfylde de gemte oplysninger på alle dine enheder. Se Autoudfyld kreditkortoplysninger i Safari.