Besvar nylige eller ubesvarede FaceTime-opkald på Mac
Du kan hurtigt returnere et FaceTime-opkald (inkl. ubesvarede opkald) fra programmet FaceTime, Meddelelsescenter, Påmindelser eller Dock.
Gør et af følgende på din Mac:
Ring tilbage til et FaceTime-opkald: Klik på Alle eller Ubesvaret i FaceTime-vinduet for at se en liste over seneste FaceTime-opkald, som du har foretaget, modtaget eller afvist. Klik derefter på knappen Video eller Lyd ud for et opkald (eller brug Touch Bar).
Tip: Et FaceTime-gruppeopkald forbliver aktivt, indtil alle personerne har forladt det. Hvis du igen vil deltage i et gruppeopkald, som du har forladt, skal du bare klikke på knappen Deltag i video .
FaceTime-gruppe findes i macOS Mojave 10.14.3 – supplerende opdatering – og nyere versioner samt i iOS 12.1.4 og nyere versioner. Denne funktion er muligvis ikke tilgængelig i alle områder. Se Apple-supportartiklen Om sikkerhedsindholdet i macOS Mojave 10.14.3 – supplerende opdatering.
Ring tilbage til et ubesvaret opkald fra Meddelelsescenter: Klik på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen, klik på Meddelelser, og klik derefter på et opkald på listen over ubesvarede opkald. Se Modtag, stop eller sæt meddelelser på pause.
Ring tilbage til et opkald fra en påmindelse: Klik på linket i en FaceTime-påmindelse.
Ring tilbage til et opkald fra Dock: Ctrl-klik på symbolet for FaceTime, og klik derefter på et opkald under Seneste opkald.
Hvis du ikke ser symbolet for FaceTime i Dock, kan du tilføje det.