gaur

Gauren er en af verdens største vildokser. Den er vidt udbredt i Asien.

Den vejer 440-1.000 kg og har en skulderhøjde på 150-220 cm. Hannerne (tyrene) kan blive 75 % større end hunnerne (køerne) og har en massiv kropsbygning, som fremhæves yderligere af en muskuløs pukkel og en stor doglæp (en gardinlignende hudflig, som hænger under halsen). Både puklen og doglæppen har til formål at få hannen til at se endnu større og mere frygtindgydende ud. Gauren har hvide "strømper", der står i skarp kontrast til den mørkebrune til næsten sorte pels. Begge køn har horn, men de er særligt store hos hannerne. Den største hornlængde målt langs ydersiden af hornet er på 88 cm.

Gauren har den største udbredelse af alle Asiens vildokser. Den findes i Indien, Nepal, Bhutan, Myanmar, Kina, Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia samt på Den Malaysiske Halvø. Her lever den i såvel skov som i mere åbne, græsdominerede områder fra 0-3.000 meters højde.

Den har en alsidig kost, som består af græsser, halvgræsser, urter og bambus samt blade, kviste, bark og frugter fra træer og buske. Man har registreret mindst 190 plantearter i gaurens kost.

Hunnerne lever i flokke, der året rundt ofte ledsages af en eller flere yngre hanner. Uden for ynglesæsonen lever de voksne hanner hyppigere i ungkarlegrupper eller alene, mens de i parringstiden slutter sig til hunflokkene. Flokkene består typisk af 5-12 individer, men i åbne områder kan de nå op på 20-100 individer.

I yngletiden vandrer hannerne efter hunner i brunst, mens de regelmæssigt udstøder en fløjtende lyd, især om natten. En han og en hun, der har fundet sammen i denne periode, kan bruge op til ti minutter ad gangen på at slikke hinandens hals, skulder og flanke.

Der findes en halv-domesticeret form af gauroksen, som kaldes gayal (Bos frontalis).