Chiruen er en unik, nomadisk antilope, der lever i op til 5.500 meters højde i det tibetanske højland.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Pantholops hodgsonii, tibetansk antilope
Chiruen er en unik, nomadisk antilope, der lever i op til 5.500 meters højde i det tibetanske højland.
Pantholops hodgsonii, tibetansk antilope
Trods den overfladiske lighed er chiruen, også kaldet tibetansk antilope, ikke nært beslægtet med andre antiloper. DNA-undersøgelser placerer den i stedet i stammen Caprini, som bl.a. omfatter gederne og fårene (se stamtræet til højre). Den tilhører de skedehornede hovdyr (familien Bovidae) inden for de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).
Chiruen vejer 24-42 kg og har en skulderhøjde på 79-94 cm. Kun hannerne har horn. Hornene bliver normalt 50-70 cm lange og er slanke, lyreformede og let fremadbøjede for enden.
Pelsen er tæt og ulden, hvilket er en tilpasning til de ekstremt kolde vintre, som chiruen udsættes for. Antilopen har længe været meget efterstræbt for sin uhyre værdifulde uld kaldet shatoosh. Pelsen er normalt lysebrun, men i parringstiden skifter de voksne hanner til en næsten helt hvid pels.
Chiruens næse ser opsvulmet ud, hvilket skyldes dens store næsekamre. De bliver størst hos hannerne og fungerer som resonanskamre, der forstærker hannernes kald, som de især benytter i parringstiden. Man kunne også forestille sig, at næsekamrene, som det fx ses hos rensdyr og saiga, kan spille en vigtig rolle i temperaturreguleringen, hvad enten det handler om at slippe af med varme eller at holde på den.
Chiruen lever på den tibetanske højslette, "verdens tag", i 3.250-5.500 meters højde. Størstedelen af dens udbredelse i dag ligger i Kina, men den når også ind i Ladakh i Nordindien. Den lever på alpine stepper og ørkenstepper i fladt til let kuperet terræn med lav vegetation og undgår normalt stejlt og klippefyldt terræn.
Chiruen er drøvtygger og lever udelukkende af plantekost. Den æder en blanding af græsser, halvgræsser, urter og laver og kan desuden nippe af små vedplanter.
De fleste chiruer (men ikke alle) er nomadiske og kan vandre op til 300-400 km mellem deres sommer- og vinterområder. Hunnerne og hannerne lever adskilt uden for parringstiden, også under vandringerne, og hunnerne vandrer længere end hannerne.
De to køn mødes i bestemte yngleområder. Her samler de dominerende hanner haremmer på op til 12 hunner. Rangordenen mellem hannerne afgøres i de fleste tilfælde af ritualiserede opvisninger, men konfrontationer kan ind imellem eskalere til stangekampe og forfølgelser på op til en kilometer.
Hunnen går drægtig i 6-7 måneder og får én unge ad gangen. Ungen kan stå op og begynde at die allerede efter 12-15 minutter. Og blot en time gammel kan ungen følges med moren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.