William Faulkner

William Faulkner var en amerikansk forfatter og Nobelprismodtager.

Han blev født i New Albany, Mississippi, som William Cuthbert Falkner. Hans oldefar, oberst William Clark Falkner, skrev den populære roman The White Rose of Memphis (1881).

William Faulkner gik i high school i Oxford, Mississippi, men afsluttede ikke skolegangen. Han tegnede, påvirket af Aubrey Beardsley, og skrev digte og dukkespil på vers. Under 1. Verdenskrig blev han fundet for lille af vækst til den amerikanske hær. I 1918 kom han ind i det canadiske flyvevåben som kadet, men nåede ikke til Europa under krigen.

Faulkners enakts skuespil The Marionettes blev opført i 1920, men hans første bog er en digtcyklus, The Marble Faun (1924), som viser Gerald Manley Hopkins' og A.E. Housmans indflydelse. Året 1925 blev afgørende for Faulkners udvikling, især fordi han mødte forfatteren Sherwood Anderson og boede hos dennes familie i New Orleans i nogle måneder, men også på grund af en lang vandretur i Europa sidst på året.

I 1926 fik Faulkner sin første roman, Soldiers' Pay, udgivet (dansk titel Soldatens løn, 1965). Den lange kamp med dårlige forlæggere, dårlige lønninger, anmeldelser og salgstal var begyndt.

Oldefaderens livshistorie afspejles i Sartoris, Faulkners tredje roman, fra 1929. Men det var med The Sound and the Fury fra samme år (dansk titel Brølet og vreden, 1968), at Faulkner fik kunstnerisk succes. I begge romaner skrev han om et fiktivt område af Mississippi. Et mikrokosmos, som han i As I Lay Dying (1930, dansk titel I min sidste time, 1954) gav navnet "Yoknapatawpha". I dette fiktive sogn, inspireret af Lafayette County, Mississippi, udspiller handlingen sig i en halv snes af hans bedste romaner og fortællinger.

William Faulkners mest frugtbare periode var netop 1929-1936, hvor han bl.a. udgav Sanctuary (1931, dansk titel Det allerhelligste, 1942) i et forsøg på at tjene penge ved at chokere med fx skildringer af voldtægt. Light in August blev hans mest populære roman i Norden. Den blev udgivet på dansk i 1932 med titlen Lys i august og igen i 1946 som Forløsning i august, begge oversat af Sven Møller Kristensen, der gjorde en stor indsats for at introducere forfatterskabet i Danmark. Absalom, Absalom! fra 1936, som anses for Faulkners hovedværk, kom først på dansk 2000 i en oversættelse ved Karsten Sand Iversen.

Faulkner var en retorikkens og symbolismens mester, og han var nyskabende med en teknik baseret på bevidsthedsassociationer og brudte og sammenkørte tidssekvenser. Det var den dristige teknik og det vovede emne om abort i The Wild Palms (1939, på dansk samme år, som den første oversættelse i verden), at Faulkner fik Tom Kristensens og Jacob Paludans opmærksomhed og blev en "forfatternes forfatter" i Danmark. Da Requiem for a Nun (1951) blev opført på Det Ny Teater som Messe for en skøge i 1958, var det med H.C. Branner som oversætter.

William Faulkner skrev om grundlæggende værdier, om et liv med ære, mod og barmhjertighed, et liv fyldt med følelser, der bør næres. Han priste evnen til at udholde selv uheld, ulykke og sorg, og han prædikede nødvendigheden af menneskets evige kamp med sin selvmodsigende natur.

Faulkner tjente i lang tid de fleste af sine penge på at være medforfatter på drejebøger skrevet blandt andet til Howard Hawks og Jean Renoir. Han bidrog blandt andet til filmmanuskripterne til Ernest Hemingways To Have and to Have Not og Raymond Chandlers The Big Sleep. Han blev først økonomisk uafhængig i 1949, da han solgte filmrettighederne til Intruder in the Dust (1948, dansk titel Ubuden gæst i støvet, 1950), en roman, der forudser de følgende årtiers borgerrettighedskampe.

De 42 bedste fortællinger blev udgivet i The Collected Stories i 1950 (dansk udvalg Septembertørke og andre noveller, 1966). Faulkners berømte fortælling "The Bear" er en del af Go Down, Moses (1942, af denne cyklus er kun "Bjørnen" oversat, 1957).

Faulkners berømmelse og ry som en af de største amerikanske forfattere i 1900-tallet blev, som det var sket for Edgar Allan Poe og Herman Melville, bygget op i Europa, især i Frankrig.

Da William Faulkner i 1950 modtog Nobelprisen for 1949, var hans væsentligste værker skrevet. Hans sidste roman, The Reivers (1962, dansk titel Røverne, 1964), er et humørfyldt, lidt sentimentalt farvel til læserne.