Saale-istid

Saale-istid er en sammensat kulde- og varmeperiode, der fandt sted for ca. 390.000-130.000 år siden i den mellemste del af Kvartærtiden. Da Det Skandinaviske Isskjold nåede sin største udbredelse, strakte det sig helt ned i Mellemeuropa. I Danmark findes der spor af mindst tre større nedisninger adskilt af isfrie perioder. Moræne- og smeltevandsaflejringer fra kuldeperioderne i Saale er almindelige i den vestlige del af landet, mens spor af mellemliggende varmeperioder er sparsomme. Landskabsformer dannet af gletsjere og permafrost i det isfrie landskab er bevaret på de vestjyske bakkeøer.

Faktaboks

Etymologi
Saale-istid er opkaldt efter floden Saale, en biflod til Elben.

Boringer i dybhavet viser, at Saale-istiden spænder over tre kuldeperioder fra Mellem og Sen Pleistocæn, der dækker isotopstadierne 10, 8 og 6, og to varmeperioder, der falder sammen med isotopstadierne 9 og 7. Hvert af de klimatiske parløb i Saale, hvor istid efterfølger mellemistid, har omtrent samme varighed og klimatiske profil som de øvrige af de i alt 19 klimatiske cykler, der er registreret, og som afspejler Kvartærtidens rytmiske klimaændringer. I de tidligere nedisede områder er det ikke alle tre kuldeperioder, der har afsat spor i form af gletsjeraflejringer; således blev Holstein-mellemistiden ved Wacken i Slesvig-Holsten efterfulgt af en kuldeperiode, der afløstes af en ny mellemistid uden spor af forudgående nedisning.

Danske fund

I Danmark var Saale-istiden i begyndelsen præget af tundra, men fund fra Vejlby og Trelde Næs ved Vejle Fjord viser, at den med mildningen af klimaet blev afløst af en åben skov af fyr, birk, el og ene. Aldersbestemmelserne er usikre, men dateringer fra Trelde Næs placerer aflejringerne i begyndelsen af isotopstadie 10 eller afslutningen af stadie 9e.

De tre store isfremstød, der er registreret herhjemme, fandt formodentlig først sted under den senere del af Saale i forbindelse med kuldeperioderne Drenthe og Warthe i isotopstadie 6. Nedisningerne indledtes med et isfremstød fra Sydnorge, hvor der blev aflejret gletsjersedimenter, som var rige på ledeblokke fra Osloområdet. I en sen fase synes denne isstrøm at være kommet fra en mere østlig retning. Efter en isfri periode med aflejring af store mængder sand og grus med norske blokke ankom en isstrøm fra Mellemsverige, der dækkede hele landet og medbragte ledeblokke fra Kinnekullen og Dalarne til de sandede moræne- og smeltevandsaflejringer. Den yngste isstrøm nåede under Warthe-kuldeperioden via Østersøen til området nær Jyllands vestkyst og afsatte lerede og kalkrige moræneaflejringer med baltiske, skånske og østdanske ledeblokke.

I Vendsyssel og Kattegat foregik afsmeltningen i et arktisk marint miljø, hvor stigende temperaturer blev forstyrret af indstrømning af kølige vandmasser, inden den efterfølgende Eem-mellemistid for alvor satte gang i opvarmningen. I de øvrige dele af landet blev der afsat grus og sand og til sidst ler og mudder med sparsomme rester af en åben, subarktisk plantevækst i søer og floder omgivet af et nedsmeltende dødisdække.

Landskaber

Selv om de vestjyske bakkeøer har været udsat for permafrostens udglattende virke på det gletsjerskabte landskab, er både Drenthe- og Warthe-fremstødenes terrænformer stadig synlige. Isfremstødet fra det mellemste Sverige har efterladt sig lange strøg af omtrent nord-syd-liggende israndsbakker, som er adskilt af markante dale, mens Warthe-isstrømmen har lagt et spor af israndsbakker fra Esbjergegnen mod nordøst til Ikast, hvor bakkeøerne møder det unge istidslandskab fra sidste istid.

Læs mere i Lex

Læs mere i Naturen i Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Danmark, Kvartær

Michael Houmark-Nielsen
Lektor emeritus, dr.scient., Københavns Universitet