Leonid Hurwicz

Hurwicz blev født af polsk-jødiske forældre i Moskva få måneder før Oktoberrevolutionen. Han blev uddannet ved Warszawas Universitet, hvorfra han tog en magistergrad i jura i 1938. Herefter studerede han ved London School of Economics under Friedrich von Hayek og Nicholas Kaldor, og i 1939 flyttede han over Schweiz og Portugal til USA, hvor han var forskningsassistent for Paul A. Samuelson ved MIT og for Oskar Lange ved University of Chicago. I 1951 blev Hurwicz professor i økonomi og matematik ved University of Minnesota. Han havde tillige en række gæsteprofessorater ved andre universiteter.

Hurwicz' arbejde har været banebrydende på flere områder: Han så meget tidligt mulighederne i at anvende spilteori på økonomiske problemstillinger, ligesom han var blandt pionererne indenfor moderne matematisk økonomi. Men han er især kendt for sit arbejde med modellering af økonomiske institutioner, noget som hidtil kun var forsøgt i ringe grad. Den præcise formulering af sådanne institutioner og deres funktion førte til ny opmærksomhed på samspillet mellem individernes individuelle målsætninger og den information, som de hver især er i besiddelse af.

Hurwicz anses for grundlæggeren af den moderne teori om mekanismer, der afsøger grænserne for, hvilken form for adfærd der kan understøttes ved et givet regelsæt formuleret dels ved begrænsninger, dels ved belønning. Her gælder kravet om incentive compatibility (på dansk incitament-forenelighed), dvs. at de valg, der træffes af de enkelte deltagere, skal være i overensstemmelse med deres egne ønsker og understøttet af den information, de er i besiddelse af. Hurwicz' arbejder har været en vigtig del af forskningen indenfor mekanismeteori.

Hurwicz fik nobelprisen i økonomi i 2007 sammen med Eric Maskin og Roger Myerson, som begge har arbejdet videre på det grundlag, der var skabt af Hurwicz.

• incitamenter
• institutioner
• modtagere af nobelprisen i økonomi