Paul A. Samuelson

Fælles for bidragene er hans logisk-analytiske, gerne matematiske metode, udarbejdet i hans disputats fra 1940. Den udkom som Foundations of Economic Analysis (1947), der blandt økonomer regnes for hans mest kendte og diskuterede værk. Heri søgte han at vise, dels at der er dybtliggende fællestræk i alle økonomiske problemstillinger, dels at disse i sidste ende må afklares ved empiriske undersøgelser, og at den økonomiske teori derfor må udformes, så den får empirisk relevans. At denne udformning sker ved brug af matematik, er en praktisk fremgangsmåde, men ingen nødvendighed.

Et af de områder, hvor empirisk relevans fordrede en ny formulering, var teorien om forbrugerens valg på markedet, hvor han erstattede den etablerede teori om nyttemaksimering med en formulering med udgangspunkt i efterspørgselsadfærd, som opfylder visse rationalitetskrav.

Et af de markante nye formuleringer i økonomisk teori er Samuelsens model med overlappende generationer, der giver en egnet ramme til undersøgelse af, hvorledes penge opstår, og hvordan de påvirker produktion og velfærd. Disse generationsmodeller er i dag et almindeligt anvendt værktøj i makroøkonomisk forskning.

Samuelson havde en nøglerolle i den endelige udvikling af Heckscher-Ohlin-modellen for international handel, hvor handelsmønsteret forklares ved relativ udrustning med produktionsfaktorer, og han bidrog til formuleringen af marginalbetingelser for efficient allokering med offentlige goder. Han var aktiv deltager i den såkaldte Cambridge-kontrovers om måling af kapital.

Samuelsons introducerende lærebog i økonomi Economics: An Introductory Analysis udkom i første udgave i 1948, hvor den var en markant nyskabelse på området. Den fik stor udbredelse og udkom i nye udgaver indtil 2009.