Koreakrigen var en krig fra 1950 til 1953 mellem Nord- og Sydkorea, der blev støttet af hhv. Kina/Sovjetunionen og USA. Den koreanske halvø, der siden 1910 havde været annekteret af Japan, blev efter de allierede styrkers sejr i 2. Verdenskrig delt i to besættelseszoner, en sovjetisk nord for den 38. breddegrad og en amerikansk syd for.
Koreakrigen
Koreakrigen.
Koreakrigen. De første tilfangetagne kinesiske soldater; New York Times 1.11.1950.
Nordkorea. Må Korea stråle i 10.000 år! står der på banneret i forgrunden. På årsdagen for udbruddet af Koreakrigen afholdes hvert år på Kim Il-Sungpladsen i Pyongyang et masseoptrin, hvor festklædte nordkoreanere demonstrerer deres loyalitet over for regimet. Sådanne tilbagevendende manifestationer har til formål at opdyrke og vedligeholde en fysisk fornemmelse af, at ledelsen, landet og folket er en organisk enhed. Fotografi fra den 25.6.1993.
Koreakrigen. Allierede tropper sættes i land fra et troppetransportskib.
Årsager og optakt
Fra begyndelsen var en genforening af det industrialiserede nord og det landbrugsdominerede syd et erklæret mål, men de ideologiske forskelle i ledelsen af de to zoner samt det stadig mere spændte forhold mellem supermagterne USA og Sovjetunionen mindskede udsigterne til en fredelig genforening. Flere års forhandlinger, der fra 1947 blev ført i FN-regi, førte ikke til noget resultat, og i 1948 omdannedes zonerne til selvstændige stater.
Sydkorea blev oprettet den 15. august med Syngman Rhee i spidsen for et højreorienteret, provestligt regime, der var domineret af landets traditionelle elite af jordejere. Nordkorea under ledelse af Kim Il-Sung proklameredes den 9. september som en kommunistisk republik med tætte forbindelser til Kina og Sovjetunionen. Efter en periode med tiltagende spænding krydsede nordkoreanske tropper den 25. juni 1950 den 38. breddegrad. Angrebet var ikke iværksat af Sovjetunionen, men godkendt af Stalin.
USA's involvering i Koreakrigen
Den amerikanske udenrigsminister, Dean Acheson, havde tidligere på året placeret Korea uden for den zone, som USA var parat til at forsvare militært. USA's præsident, Harry S. Truman, så imidlertid Korea som en central brik i konflikten med den internationale kommunisme. Han opfattede Kim Il-Sung som en marionet for Sovjetunionen og Kina, der afprøvede USA's vilje til at anvende militær magt i den såkaldte inddæmningspolitik (se containment).
FN fordømmer Nordkoreas invasion
På den baggrund tog USA initiativ til, at FN's Sikkerhedsråd den 27. juni 1950 fordømte Nordkoreas invasion og opfordrede medlemslandene til at intervenere på Sydkoreas side. Sovjetunionen var på det tidspunkt fraværende i Sikkerhedsrådet og kunne derfor ikke anvende sin vetoret. Skønt det formelt var FN, der intervenerede med deltagelse fra 15 lande, var det USA, der ledede den militære aktion og stillede med mere end 90 % af de allierede tropper. Sydkorea mønstrede selv omkring 45 % af den samlede styrke.
Koreakrigens forløb
Den sydkoreanske hær var på få dage blevet fordrevet til Pusan på halvøens sydøstlige spids, men allerede den 30. juni blev de første allierede forstærkninger indsat for at stabilisere fronten. Den 15. september iværksattes en allieret modoffensiv, da general Douglas MacArthur foretog en dristig landsætning af tropper i havnebyen Inchon tæt på Sydkoreas hovedstad, Seoul. Den overraskende manøvre splittede den nordkoreanske hær og afskar dens forsyningslinjer; 125.000 nordkoreanske soldater blev taget til fange.
Forhåbninger om genforening
Opmuntret af de allierede styrkers hastige fremmarch ændrede USA (og FN) målsætning; sigtet var nu at genforene Korea. Den 30. september krydsede de amerikanske styrker den 38. breddegrad og fortsatte nordpå. Mens MacArthurs tropper nærmede sig floden Yalu, der udgjorde grænsen til Manchuriet, advarede Kina om, at det ikke ville se passivt til, hvis dets sikkerhed blev truet.
MacArthur bliver drevet tilbage
MacArthur valgte at overhøre disse advarsler; den 25. november krydsede omkring 260.000 kinesiske tropper grænsen til Nordkorea. I ugerne forinden havde titusinder af kinesiske soldater i al hemmelighed krydset Yalu. Med omfattende luftstøtte fra sovjetiske MIG-15 fly, som både Kina og Nordkorea var blevet forsynet med, blev MacArthurs tropper på to uger drevet tilbage syd for den 38. breddegrad; i foråret 1951 blev fronten atter stabiliseret tæt ved den gamle grænse.
Grænsen genoprettes
Den fastlåste situation fik præsident Truman til atter at ændre målsætning og indlede forhandlinger om en genoprettelse af grænsen mellem Nord- og Sydkorea. MacArthur var uenig. Han ønskede en militær sejr og tilladelse til at optrappe krigen og angribe mål på kinesisk territorium trods risiko for en regulær krig med Kina og Sovjetunionen.
I sine bestræbelser trodsede MacArthur åbenlyst præsidenten og undergravede bevidst hans forsøg på at påbegynde fredsforhandlinger. Derfor så Truman sig den 11. april 1951 nødsaget til at afskedige den populære general. Det skabte voldsomt politisk røre i USA, at Truman havde fyret en femstjernet general, men efterfølgende høringer bag lukkede døre i Kongressen gjorde det klar for medlemmerne, hvorfor fyringen var berettiget.
Fredsforhandlingerne
Fredsforhandlingerne, der begyndte i Panmunjom i juli 1951, kom til at strække sig over to år, hvor spredte kamphandlinger fortsat fandt sted. I alt kom krigen til at koste ca. 3 mio. menneskeliv, hvoraf en meget stor del var civile. Først den 27. juli 1953 indgik parterne en våbenhvile, og frontlinjen tæt på den gamle grænse blev anerkendt som den faktiske grænse. Våbenhvilen blev dog aldrig fulgt op af en formel fredsslutning, og forholdet mellem Nord- og Sydkorea forblev spændt.
Kommentarer (4)
skrev Peter Ole Kvint
Hvor lang gik MacArthur ind på den kinesiske side af grænsen?
Ønskede MacArthur at erobrere Kina?
Hvorfor blev MacArthur fyret? Det er ikke forklaret i samtidige kilder.
svarede Niels Bjerre-Poulsen
Kære Peter Kvint,
General MacArthur krydsede ikke Yalufloden, men rykkede nogle steder helt op til den. Samtidig plæderede han for, at man skulle bombe strategiske mål i Kina - også (som jeg skriver i artiklen), hvis det resulterede i en langt større krig, som involverede både Kina og Sovjetunionen. I høringerne i Kongressen efter MacArthurs fyring, stod det ganske klart, hvor store sovjetiske og kinesiske troppestyrker det kunne have involveret, og hvor uansvarlige MacArthurs vurdering af risikoen havde været. Han blev først og fremmest fyret for at være gået bag om ryggen på præsidenten ved bevidst at forsøge at sabotere dennes forsøg på at indlede fredsforhandlinger. Uddrag af de efterfølgende vidnesbyrd i Kongressen kan blandt andet læses her: https://www.smithsonianmag.com/history/redacted-testimony-fully-explains-why-general-macarthur-was-fired-180960622/
skrev Peter Ole Kvint
Nordkorea havde ikke tætte forbindelser til Kina.
FN-tropperne blev angrebet med nye sovjetiske kampfly. Derfor blev de slået tilbage. Dette er nødt til at nævnes i artiklen.
skrev Niels Bjerre-Poulsen
Kære Peter Kvint,
Tak, jeg har nu indføjet en passus om anvendelsen af sovjetiske MIG-15 fly.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.