Sådan opdaterer du Dropbox Backup
Opdateret Apr 22, 2024
De funktioner, der beskrives i denne artikel, er i øjeblikket tilgængelige for kunder på individuelle Dropbox-planer.
Dropbox arbejder løbende på at opdatere Dropbox Backup. Den opdaterede version giver mere kontrol og fleksibilitet, når du administrerer sikkerhedskopier.
Med det opdaterede Dropbox Backup kan du:
- Sikkerhedskopiere flere mapper. Vælg en hvilken som helst mappe i din computers startmappe, som du vil sikkerhedskopiere, herunder undermapper. Du er ikke længere begrænset til mapper som "Dokumenter", "Desktop" og "Downloads".
- Planlægge sikkerhedskopiering. Få mere fleksibilitet til at planlægge, hvornår dine enheder bliver sikkerhedskopieret.
- Se status på dine sikkerhedskopieringer. Se status på dine sikkerhedskopieringer udtrykt som en procentdel, så du kan holde øje med din sikkerhedskopierings fremskridt.
- Hurtigt komme op at køre igen. Få flere muligheder for at gendanne fra en sikkerhedskopi – enten fra internettet eller fra din computer.
- Navngive dine sikkerhedskopier. Tilpas navnet på din enheds sikkerhedskopi, så du kan skelne mellem flere sikkerhedskopier.
- Se sikkerhedskopier for flere enheder på ét sted. Hvis du har sikkerhedskopieret flere enheder via Dropbox Backup, kan du gå til https://www.dropbox.com/backup/all for at administrere dem.
Bemærk!
- Med det opdaterede Dropbox Backup flyttes dine sikkerhedskopierede mapper ikke længere fra deres standardplacering til Dropbox-mappen på din computer. Du kan få adgang til dine sikkerhedskopier på https://www.dropbox.com/backup/all.
- De mapper, der ikke er markeret i selektiv synkronisering, sikkerhedskopieres ikke. Før du opdaterer Dropbox Backup, skal du markere alle de mapper i selektiv synkronisering, du vil sikkerhedskopiere.
- De filer og mapper, der kun er online, er ikke tilgængelige i det nye Dropbox Backup. Når du opdaterer Dropbox Backup, bliver de filer og mapper, du har indstillet til kun at være online, downloadet til din computers harddisk, så de kan blive sikkerhedskopieret.
- Med det opdaterede Dropbox Backup vil sikkerhedskopier fra andre enheder kun være tilgængelige fra internettet.
Hvis du ikke er blevet bedt om at opdatere og gerne vil bruge det opdaterede Dropbox Backup, kan du gøre det ved at deaktivere Dropbox Backup, genstarte Dropbox-appen og derefter genaktivere Dropbox Backup.
Sådan genstarter du Dropbox-computerappen:
- Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen (Windows) eller menulinjen (Mac), og klik derefter på dit profilbillede eller dine initialer.
- Klik på Afslut Dropbox.
- Åbn menuen med programmer, genstart Dropbox, og log derefter på igen (hvis det er nødvendigt).
Sådan sletter du Dropbox Backup:
- Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen (Windows) eller menulinjen (Mac).
- Klik på dine initialer eller din avatar.
- Klik på Præferencer.
- Klik på Sikkerhedskopier.
- Klik på Administrer sikkerhedskopier.
- Hvis du får vist Konfigurer i stedet for Slet, betyder det, at Dropbox Backup allerede er slået fra.
- Klik på Slet.
Hvis du vil aktivere Dropbox Backup igen:
- Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen (Mac).
- Klik på dine initialer eller din avatar.
- Klik på Præferencer.
- Klik på fanen Sikkerhedskopier .
- Klik på Administrer sikkerhedskopi.
- Vælg den computer, du vil sikkerhedskopiere, under Tilføj en sikkerhedskopi.
- Klik på Lad os komme i gang.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de mapper, du vil sikkerhedskopiere.
- Klik på Konfigurer eller Sikkerhedskopi.
- Klik på OK , når du bliver bedt om at give Dropbox tilladelse til at få adgang til dine mapper.
Bemærk!
- Du kan ikke gå tilbage til den tidligere version, når du har opdateret.
- Hvis du har mere end én enhed, du vil sikkerhedskopiere, skal du følge trinnene for at slette og genaktivere Backup for alle dine enheder for at kunne skifte til det nye Dropbox Backup.