Pinyin, (kin., fork. af pinyin zimu 'det fonetiske alfabet'), transskriptionssystem udarbejdet i Kina på basis af det latinske alfabet, officielt indført i 1958, men først fra nytår 1979 brugt i publikationer til udlandet. Internationalt har pinyin ved slutningen af 1900-t. stort set afløst ældre systemer, herunder den meget udbredte engelske Wade-Giles-transskription; se kinesisk mht. en oversigt over de to systemer.
Pinyin, der primært blev udarbejdet for at præcisere og udbrede kendskabet til udtalen af det i 1956 vedtagne standardsprog, putonghua 'fællessproget', benyttes især i ordbøger og undervisning samt som grundlag for alfabetiseringer af kinesiske dialekter og minoritetssprog, i sidstnævnte anvendelse ofte i modificeret form.
I modsætning til Wade-Giles angiver pinyin toner med diakritiske tegn, ikke tal. Stavelsesdeling ved sammensatte ord vises kun ved mulig tvetydighed og med apostrof, ikke bindestreg, mens forskellen mellem aspirerede og uaspirerede konsonanter udtrykkes ved brug af to forskellige bogstavserier, ikke af apostrof.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.