Faktaboks

Jens Peter Jensen Wærum
Født
31. maj 1855, Randers
Død
28. maj 1926, Randers
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Jens Peter Jensen Wærum var som ung tilknyttet Chr. Hansen og Ferd. Meldahl, og det var stilarkitekturen og betoningen af den arkitektoniske dekoration, der blev bestemmende for hans senere selvstændige virksomhed. Han havde et udmærket greb om begge dele, og det var heller ikke mærkeligt, at Theophilus Hansen ønskede den unge, behændige arkitekt til Wien. Han afslog dog tilbudet og nedsatte sig i stedet i Randers. Her udfoldede han i de følgende årtier en stor virksomhed.

Han fik overdraget mange prominente opgaver i byens Gründer- periode og gav med enkle midler bybilledet både festlighed og en vis mere autoritativ monumentalitet. I de tungere og markante arbejder, f.eks. Kasernen, benyttede han motiver og formbehandling, der er tydeligt påvirket af både Chr. og Theophilus Hansen, mens han bl.a. i sine teaterbygninger kunne udtrykke sig i veltalende elegance. Et af hans mest helstøbte arbejder er uden tvivl den Tekniske Skole på Østervold i Randers, der med en enkel, klassisk værdighed dominerer stedets facadebillede, og som i 1960erne blev en smukt talende forside til Flemming Lassens kulturhus-kompleks.

Genealogi

Jensen Wærum, Jens Peter, 1855-1926, arkitekt. *31.5.1855 i Randers, ?28.5.1926 smst., begr smst. Forældre: Tømrer Søren Jensen W. og Mette Kirstine Koch. ~30.10.1883 i Randers med Anna Louise Nellemann, *28.1.1857 i Randers, ?21.9.1893 smst., datter af købmand Knud Erik Krey N. og Marie Gjørtz.

Uddannelse

I tømrerlære i Randers, blev svend og gik på Tekn. Sk. smst; til Kbh. 1874; dimitt. til Kunstakad. Kbh. af bygm. P. Paulsen og maler G. Lindstrøm, Randers, jan. 1875; tilladelse til afg., men tog den ikke okt. 1879. Ansættelser: Tegner hos Chr. Hansen og F. Meldahl.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links