Udskriv PDF-dokumenter og billeder i Billedfremviser på Mac
I Billedfremviser kan du udskrive nogle eller alle sider i et PDF-dokumentet, udskrive flere valgte billeder på det samme ark papir og vælge, om dokumentets noter skal inkluderes.
Du kan åbne og udskrive et dokument med Billedfremviser, selvom du ikke har den app, dokumentet er oprettet i.
I appen Billedfremviser på din Mac skal du åbne det PDF-dokument eller billede, du ønsker at udskrive.
Hvis du vil udskrive flere arkiver, kan du åbne dem i et vindue i Billedfremviser.
Hvis du kun vil udskrive nogle af billederne eller siderne i PDF-dokumentet, skal du vælge Oversigt > Miniaturer og derefter Kommando-klikke på miniaturerne af de sider, du vil udskrive.
Vælg Arkiv > Udskriv.
Vælg en eller flere af følgende udskriftsindstillinger (klik på Vis oplysninger, hvis du ikke kan se dem):
Udskriv kun de valgte miniaturer: Vælg Valgte sider i indholdsoversigt eller Valgte billeder i indholdsoversigt.
Udskriv det samme billede eller den samme side flere gange på et ark papir: Klik på lokalmenuen “Kopier pr. side”, og vælg et tal.
Udskriv flere sider på hvert ark papir: Klik på lokalmenuen Billedfremviser, og vælg Layout. Vælg det antal sider, der skal vises på hver udskrevet side, i lokalmenuen Sider pr. ark.
Roter automatisk billeder eller sider, så de fylder så meget af papiret som muligt: Vælg Roter automatisk.
Skaler et billede eller en side: Vælg Skaler, og indtast en procent.
Du udfylder så meget af siden som muligt ved at vælge Skaler til kant og derefter vælge Udskriv hele billedet, hvis billedet ikke skal beskæres, eller Udfyld hele papiret, hvis billedet skal skaleres efter papirets proportioner.
Inkluder noter, der er synlige i vinduet med et PDF-dokument: Vælg Vis noter for at inkludere dem i udskriften.
Klik på Udskriv.