Træningstyper på Apple Watch

Læs mere om de træninger, der kan registreres i appen Træning på dit Apple Watch.

Gåtur

Vælg Gang indenfor, hvis du går på et løbebånd eller ved anden indendørs gang, f.eks. på en indendørs løbebane eller i et indkøbscenter. Du kan opnå en mere præcis måling af tempo og distance for Gang indenfor, hvis du starter med 20 minutters gang udenfor med appen Træning for at kalibrere dit ur. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone under kalibreringen.

Vælg Gang udenfor til aktiviteter som gang på løbebane eller gåtur i parken. Afhængigt af dit Apple Watch skal du måske medbringe din iPhone for at kunne registrere visse målinger:

  • Tempo og distance: Apple Watch Series 2 og nyere modeller har indbygget GPS, som registrerer disse målinger og viser et kort over ruten i træningsoversigten på din iPhone. Når du har din iPhone med dig, bruger dit ur GPS-funktionen i din iPhone til at forlænge batteritiden. Du opnår den mest nøjagtige GPS-placering, hvis du holder din iPhone i hånden eller placerer den i et armbånd eller bælte. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at bruge GPS. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model og ønsker at lade din iPhone blive hjemme, kan du stadig registrere tempo og distance for din træning ved hjælp af urets indbyggede accelerometer. Hvis du vil forbedre nøjagtigheden af målingerne, skal du medbringe din iPhone og starte med mindst 20 minutters gang udenfor med appen Træning for at kalibrere dit ur.

  • Stigning: Apple Watch Series 3 og nyere modeller har indbygget højdemåler, der registrerer denne måling. Hvis du har et Apple Watch Series 2 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at kunne registrere stigningen.

Læs om, hvordan du kalibrerer dit Apple Watch.

Løb

Vælg Løb indenfor, når du løber på et løbebånd eller ved anden form for indendørs løb. Du kan opnå en mere præcis måling af tempo og distance ved Løb indenfor, hvis du starter med mindst 20 minutters løb indenfor med appen Træning for at kalibrere dit ur. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone under kalibreringen.

Vælg Løb udenfor til aktiviteter som løb på bane, sti eller vej. Afhængigt af dit Apple Watch skal du måske medbringe din iPhone for at kunne registrere visse målinger:

  • Tempo og distance: Apple Watch Series 2 og nyere modeller har indbygget GPS, som registrerer disse målinger og viser et kort over din løberute i træningsoversigten på din iPhone. Når du har din iPhone med dig, bruger dit ur GPS-funktionen i din iPhone til at forlænge batteritiden. Du opnår den mest nøjagtige GPS-placering, hvis du holder din iPhone i hånden eller placerer den i et armbånd eller bælte. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at bruge GPS. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model og ønsker at lade din iPhone blive hjemme, kan du stadig registrere tempo og distance for din træning ved hjælp af urets indbyggede accelerometer. Du kan forbedre nøjagtigheden af disse målinger, hvis du medbringer din iPhone og starter med mindst 20 minutters løb udenfor med appen Træning for at kalibrere dit ur.

  • Stigning: Apple Watch Series 3 og nyere modeller har indbygget højdemåler, der registrerer denne måling. Hvis du har et Apple Watch Series 2 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at kunne registrere stigningen.

Med et Apple Watch kan du vælge, hvordan du vil forberede dig til et langdistanceløb, f.eks. et maraton. Se dine muligheder nedenfor:

Cykling

Vælg Indendørs cykling, hvis du f.eks. deltager i en spinningtime eller kører på motionscykel. Vælg Udendørs cykling, hvis du kører på cykel udenfor.

Afhængigt af dit Apple Watch skal du måske medbringe din iPhone for at kunne registrere visse målinger:

  • Hastighed og distance: Apple Watch Series 2 og nyere modeller har indbygget GPS, som registrerer disse målinger og viser et kort over din cykelrute i træningsoversigten på din iPhone. Hvis du har et Apple Watch Series 1 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at kunne registrere hastighed og distance.

  • Stigning: Apple Watch Series 3 og nyere modeller har indbygget højdemåler, der registrerer denne måling. Hvis du har et Apple Watch Series 2 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at kunne registrere stigningen.

Med watchOS 10 kan du se din Kadence (o/min.), Hastighed (km/t) og Effekt (watt) i oversigten Træning for indendørs og udendørs træning, hvis du opretter forbindelse automatisk til kompatibelt cykeludstyr med Bluetooth-funktionalitet. Hvis du starter en cykeltræning på dit ur, vises den også automatisk som en liveaktivitet på din iPhone.

Elliptisk træner

Vælg Elliptisk træner, når du bruger en elliptisk maskine eller udfører en lignende aktivitet.

Roning

Vælg Roning, når du bruger en romaskine eller udfører en lignende aktivitet.

Stepmaskine

Vælg Stepmaskine, når du bruger en stepmaskine.

Intervaltræning ved høj intensitet

Vælg Intervaltræning ved høj intensitet, når du vil træne intensivt afbrudt af korte hvil eller restitueringspauser. Du kan f.eks. sjippe i 45 sekunder, hvile i 30 sekunder og derefter gentage cyklussen.

Nogle af de uregelmæssige bevægelser i intervaltræning kan forhindre pulsmåling. Hvis pulsen ikke måles, registreres de forbrændte kalorier ved hjælp af det indbyggede accelerometer. Hvis du ikke kan få løbende pulsmålinger under intervaltræning, kan du forbinde dit Apple Watch med en Bluetooth-brystrem.

Vandring

Vælg Vandring for at registrere tempo, distance, stigninger undervejs og forbrændte kalorier. Du kan se, hvor høj en stigning der er i terrænet i realtid under træningen, og du kan se den samlede stigning efter træningen.

Apple Watch Series 3 og nyere modeller har indbygget højdemåler, der beregner og viser stigningen, så du ikke behøver at medbringe din iPhone under træningen. Hvis du har et Apple Watch Series 2 eller en tidligere model, skal du medbringe din iPhone for at kunne registrere stigningen.

Yoga

Vælg Yoga for at registrere alle slags yogasessioner fra afspændingsøvelser til power yoga.

Funktionel styrketræning

Vælg Funktionel styrketræning, når du styrketræner overkroppen, underkroppen eller hele kroppen med udstyr som håndvægte, modstandsbånd og medicinbolde eller uden udstyr overhovedet.

Dans

Vælg Dans, når du danser for at komme i form, uanset om stilen er Crossdance, Zumba, hiphop eller linedance.

Køl af

Vælg Køl af, når du fortsætter med lette bevægelser og udstrækning efter at have afsluttet en anden træning.

Coretræning

Vælg Coretræning til øvelser, der styrker mavemusklerne og ryggen.

Pilates

Vælg Pilates til udstyrsbaserede Pilates-øvelser eller -øvelser på måtte, der styrker din core og forbedrer din generelle fleksibilitet.

Tai Chi

Vælg Tai Chi til træninger, der er baseret på den kinesiske kampsport, hvor hele kroppen bevæges i langsomme, meditative bevægelser.

Svømning

På Apple Watch Series 2 og nyere modeller kan du vælge Bassinsvømning eller Svømning i åbent vand.* Når træningen starter, låses skærmen automatisk for at forhindre, at vanddråber trykker på skærmen. Læs mere om at svømme med dit Apple Watch og få vist din træningshistorik, herunder autoserier og mellemtider.

Sådan måler dit Apple Watch hver træningssession:

  • Bassinsvømning: Når du starter træningen, skal du sørge for at indstille banens længde præcist for at hjælpe dit Apple Watch med at måle baner og distance. GPS bruges ikke under Bassinsvømning, og vand kan forhindre pulsmåling, men kalorier, baner og distance registreres stadig ved hjælp af det indbyggede accelerometer.

  • Svømning i åbent vand: GPS måler kun distance, når du svømmer frisvømning. Vand kan forhindre pulsmåling, men kalorier registreres stadig ved hjælp af det indbyggede accelerometer.

Kørestol

Hvis du bruger en manuel kørestol, kan du vælge Kørestolskørsel ude i gåtempo eller Kørestolskørsel ude i løbetempo. Du skal vælge den, der bedst beskriver din aktivitet, men du behøver ikke at holde et fast tempo, og du kan blande de to forskellige hastigheder i hver indstilling. Hvis du vælger den ene til træning i gåtempo eller deromkring og den anden til træning i løbetempo, vil det hjælpe dig med at holde styr på dine træningsformer i appen Aktivitet.

Sådan måler dit Apple Watch din aktivitet:

  • Apple Watch Series 2 eller en nyere model optimerer registrering af træning, hvor du selv skubber kørestolen udenfor i gåtempo og løbetempo. Dette ur har også indbygget GPS, og du behøver derfor ikke at tage din iPhone med.

  • Apple Watch Series 1 eller en tidligere model optimerer registrering af træning, hvor du selv skubber kørestolen udenfor i gåtempo og løbetempo. Tag din iPhone med for at se tempo og distance.

  • Begge træningstyper i kørestol måler tid, tempo, distance, kalorier og puls. Vælg Andet, hvis du vil måle tid, kalorier og puls ved træning som f.eks. håndcykling og kørestolsbasketball.

  • Begge træningsformer i kørestol registrerer skub i appen Aktivitet.

Hvis disse træningsformer ikke vises, skal du muligvis opdatere dine oplysninger:

  1. Åbn appen Watch på din iPhone.

  2. Tryk på fanen Mit ur, og tryk derefter på Sundhed.

  3. Tryk på Sundhedsprofil.

  4. Tryk på Rediger og derefter på Kørestol, og vælg Ja.

  5. Tryk på OK.

Multisport

For triatleter og duatleter skifter Multisport automatisk træningstypen mellem enhver sekvens af svømning, cykling og løbetræning ved at bruge bevægelsessensorerne i dit Apple Watch til at registrere træningsmønstre.

Kickboxing

Vælg Kickboxing for at få træning for hele kroppen, der forbedrer din kredsløbskondition, koordination og balance gennem serier af slag og spark.

Tilføj en træning

Du kan gennemse og tilføje nye træningstyper til appen Træning.

  1. På Apple Watch skal du åbne appen Træning.

  2. Rul ned, og tryk på Tilføj træning.

  3. Tryk på den ønskede træning.

Vælg Andet, når du ikke kan finde en passende træningstype. I alle træninger samarbejder pulsmåleren og bevægelsessensoren om at levere de mest nøjagtige data. Når du bruger Anden eller en hvilken som helst træning i afsnittet Tilføj træning, tæller det som en rask gåtur, når disse sensorlæsninger ikke er tilgængelige.

Læs mere om, hvordan du får de mest nøjagtige målinger med dit Apple Watch for at sikre, at du får mest muligt ud af din træning.

Læs mere

* Mobildækning på Apple Watch Cellular-modeller kan påvirkes ved Bassinsvømning og Svømning i åbent vand.

Udgivelsesdato: