Sulfit er et konserveringsmiddel, der oprindeligt, i form af svovldioxid, har været kendt siden oldtiden. Svovldioxid kendes på en stikkende lugt. Smagen af sulfit og hydrogensulfit er også karakteristisk og kendes fra lette hvidvine, der ofte konserveres med sulfit.

Faktaboks

Også kendt som

Svovldioxid: SO2 - E 220

Natriumsulfit: Na2SO3 - E 221

Natriumhydrogensulfit: NaHSO3 - E 222

Natriumdisulfit, natriummetabisulfit: Na2S2O5 - E 223

Calciumsulfit: CaSO3 - E 226

Calciumhydrogensulfit: Ca(HSO3)2 - E 227

Kaliumhydrogensulfit: KHSO3 - E 228

Traditionelt konserveringsmiddel

Sulfit (SO32-) og hydrogensulfit (HSO3-) er to rækker af salte af den tosyrede syre svovlsyrling, der dannes, når svovldioxid (SO2) opløses i vand.

Svovldioxid er en luftart, der dannes, når svovl afbrændes i luften

S(s) + O2 (g) → SO2 (g)

Svovldioxid har siden oldtiden været anvendt som konserveringsmiddel, da svovldioxid forhindrer vækst af mikroorganismer. Afbrænding af svovl, som findes frit i vulkanske egne, hæmmer især bakterier og har været anvendt til at beskytte druesaft under gæring og efterfølgende vin under lagring. Således blev frit svovl afbrændt i vinfade før brug for at desinficere dem. Mange gærarter danner selv sulfit og hæmmer dermed bakterier og skimmel i frugt og saft under gæring.

Svovldioxid i vand

Svovldioxid i vandig opløsning. I sur opløsning dominerer SO2 bundet til vand over H2SO3 , denne ligevægtsblanding kaldes for svovlsyrling. Svovlsyrling er en tosyret syre, og HSO-3 , hydrogensulfit, findes i svagt sur opløsning som i frugtsaft og vin. I basisk opløsning findes sulfitionen SO32- .

Svovldioxid er opløseligt i vand, hvor det danner svovlsyrling:

SO2 (g) + H2O → [SO2 H2 O] → H2SO3 (aq)

Svovlsyrling er dog snarere svovldioxid bundet til vand end H2SO3 opløst i vand.

Svovlsyrling er en tosyret syre med syre-styrkeeksponenterne pKa(1) = 1,9 og pKa(2) = 7,2, så formen HSO3- dominerer i svagt sure drikke- og fødevarer

H2SO3 (aq) → HSO3- + H+

HSO3- → SO32- + H+

Praktisk anvendelse af sulfit

I stedet for gassen svovldioxid anvendes i dag en lang række sulfitter til konservering af fødevarer, som hver har et E-nummer. I opløsning omdannes de forskellige former til ligevægtsblandinger. Udover at beskytte mod bakterievækst er sulfitter også effektive blegemidler, da de reagerer med plante-polyphenoler som antocyaniner og andre plantefarvestoffer. Sulfitter reagerer også med aldehydgruppen i reducerende sukkerarter og forhindrer dermed Maillard-reaktioner og bruning. Det kendes fra tørrede abrikoser, der brunfarves, hvis de ikke behandles med sulfit. Bruning af snitflader på skåret grøn salat bliver også mindsket eller helt forhindret af sulfit.

Svovlsyrling har et standard reduktionspotentiale (NHE) på omkring E0 = + 0,2 V, der er sammenlignelig med værdien for ascorbinsyre. Sulfit kan derfor beskytte ascorbinsyre mod oxidation.

Behandles kød med opløsninger af sulfitsalte, får kødoverfladen et friskere udseende, da brune oxidere former af køds myoglobin reduceres til myoglobin og oxymyoglobin. Denne anvendelse af sulfit er ikke tilladt i Danmark.

Sulfit fjerner oxygen

Sulfit er reducerende og reagerer i opløsning med oxygen og bliver til den stærke syre svovlsyre, så opløsningen bliver mere sur.

2 HSO3- + O2 → 2 SO42- + 2 H+

Sulfit anvendes derfor også til at fjerne oxygen fra øl og tidligere også fra plantedrikke og forhindrer dermed oxidative smagsforandringer og tab af næringsværdi. Det er den samme reaktion, der omdanner svovldioxid fra afbrænding af svovlholdig olie og naturgas i atmosfæren til svovlsyre, der forårsager sur regn.

Sulfit og helbred

Sulfit har en lav acceptabel daglig indtagelse, ADI, på omkring 3,5 mg/kg kropsvægt svarende til 250 mg for en normalvægtig voksen. Sulfitter kan også være allergifremkaldende ved lavere indtag. Sulfit reagerer med thiamin og ødelægger dette B-vitamin, B1. Der er således mange grunde til at begrænse anvendelse i basisfødevarer.

Danmark og EU-regler for anvendelse af sulfit

Danmark ønskede i 2003 at bevare de mere restriktive danske grænser for anvendelse af nitrit og sulfit som tilsætning til føde- og drikkevarer. Det lykkedes for nitrit, men ikke for sulfit. EU har dog efterfølgende i 2016 og 2022 vurderet, at den mængde sulfit, den enkelte forbruger udsættes for gennem kosten, kan udgøre en risiko. EU-kommisionen forventes derfor at ville sænke de tilladte grænser for anvendelse af sulfit .

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig