Nitrogenoxid (NO) er en luftart, der fungerer som signalstof i både planter og dyr (se fx endotelial dysfunktion). Den er indblandet i en lang række processer i planter, bl.a. frøspiring.

Faktaboks

Også kendt som

kvælstofmonooxid

NO virker ved at reagere med og derved regulere metaboliske enzymer, som ændrer egenskaber efter reaktionen. NO kan dannes ved en række forskellige processer, bl.a. ved reduktion af nitrat i cellernes cytosol (nitrat → nitrit → NO). Dannelsen af NO stimuleres bl.a. af hypoxi (lavt iltindhold), som fx opstår inde i et frø i de allertidligste stadier af frøspiring.

NO kan påvirke dannelsescellens eget stofskifte, men det kan også diffundere (se diffusion) gennem membraner og nå naboceller eller eventuelt blive afgivet til omgivelserne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig