lord Rayleigh

Rayleighs videnskabelige produktion, der omfatter 430 artikler og det monumentale tobindsværk Theory of Sound (1877-1878), spreder sig over hele den klassiske fysik, både teoretisk og eksperimentelt, med hovedvægt inden for optik og akustik. I 1871 udledte han formlen for spredning af lys på små kugler (Rayleigh-spredning), hvorved han som den første forklarede himlens blå farve.

I 1900 benyttede Rayleigh L. Boltzmanns ligefordelingslov på stående bølger i et hulrum og udledte på denne måde den såkaldte Rayleigh-Jeans' strålingslov (se Planck-fordeling). Hans akustiske arbejder dannede grundlag for megen senere forskning inden for blandt andet molekylær akustik, chokbølger og binaural hørelse (hørelse med to ører). Theory of Sound benyttes stadig som håndbog i akustiske forskningslaboratorier.

Lord Rayleigh var leder af Cavendish-laboratoriet i Cambridge fra 1879 til 1884 og professor ved Royal Institution i London i perioden 1887-1905. Rayleigh arvede efter sin fars død i 1873 titlen som baron Rayleigh og familiens herresæde Terling Place. Han indrettede her et privat laboratorium, hvor han arbejdede bortset fra de fem år i Cambridge; professoratet i London krævede kun hans tilstedeværelse i korte perioder hvert år.

Rayleigh var sekretær for Royal Society 1885-1896 og selskabets præsident 1905-1908. Han spillede en afgørende rolle for etableringen af National Physical Laboratory i 1900 og var formand for dets bestyrelse indtil kort før sin død.

• fysik
• Rayleigh-spredning