En ladegård var oprindelig en større gård i sædegårdenes klasse med tilhørende bøndergods, og hvorpå der ikke boede herskab; efter 1660 blev udtrykket brugt om tilsvarende gårde uden for sædegårdenes klasse.
Navne som Sorø Ladegård og Maribo Ladegård er bevaret, selvom særrettigheder i form af tiendefrie jorder for længst er bortfaldet. Betegnelsen bruges nu synonymt med avlsgård om landbrugsbygningerne på et større gods, især når bygningerne er placeret i en vis afstand fra herskabsboligen og bebyggelsesmæssigt fremstår som en selvstændig enhed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.