kvækere

Kvækere er et samfund af kristne, opstået efter 1650 i England som følge af bl.a. George Fox' virke. Betegnelsen kvækere er et tilnavn, som deres modstandere gav dem, angiveligt fordi nogle medlemmer blev grebet af skælven under møderne. Selv foretrækker de navnet Society of Friends 'Vennernes Samfund'.

Den religiøse krise, Fox oplevede som ung, førte til en forkastelse af enhver organiseret kirke og troslære; i stedet satte han troen på, at hvert menneske kan erfare Jesu Kristi umiddelbare åndelige tilstedeværelse gennem "det indre lys". Trods forfølgelser bredte bevægelsen sig hurtigt i England, Irland og kolonierne i Nordamerika. Det fik stor betydning, at den engelske krone i 1681 overlod et stort stykke land i Nordamerika til kvækeren William Penn som erstatning for et tilgodehavende. Penn grundlagde kolonien Pennsylvania med fuld religionsfrihed, i en række år styret efter kvækernes idealer.

Kvækernes syn på "det indre lys" fik betydning for deres gudstjenesteform. Ved gudstjenesten sad menighedens medlemmer tavse; den, som følte sig kaldet af ånden, kunne tale, ellers forblev de tavse. Forskelle i synet på teologiske og sociale emner førte i 1800-tallet til dannelse af tre forskellige sammenslutninger blandt kvækerne i USA. To af dem har nærmet sig en traditionel gudstjenesteform med prædiken og salmesang og med større vægt på bekendelse og Bibel, mens den sidste fastholder "det indre lys" og den stille gudstjeneste.

Kvækerne er pacifister og respekterede for deres humanitære arbejde, for hvilket de i 1947 fik tildelt Nobels Fredspris. På verdensplan var medlemstallet i midten af 1990'erne ca. 200.000.