Kamelfamilien
Guanaco i nationaparken Torres del Paine i det sydlige Chile. Guanacoen hører til lamaerne.
Artiodactyla fylogeni
Stamtræet for de skedehornede hovdyr (ordenen Artiodactyla), der viser kamelfamiliens placering langt fra de egentlige drøvtyggere (1).
Artiodactyla fylogeni
Licens: CC BY NC SA 3.0

Kamelfamilien er en familie af hovdyr, som omfatter kamelerne og lamaerne. Den er kendetegnet ved at være særlig tilpasset livet i tørre områder. Denne artikel fokuserer på kamelfamiliens kendetegn og evolution.

Faktaboks

Også kendt som

Camelidae (familie)

  • Læs nærmere om deres biologi i artiklerne om hhv. kameler og lamaer.

Kamelfamiliens slægtskab

Kamelerne og lamaerne danner kamelfamilien Camelidae, inden for de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla). De adskiller sig så meget fra de andre parrettåede hovdyr, at de placeres i deres egen underorden, Tylopoda.

Tidligere mente man, at kamelerne og lamaerne var nærtbeslægtede med drøvtyggerne (Ruminantia), den store underorden hvor man fx finder hjortene, okserne, gederne, fårene og antiloperne. Nyere DNA-undersøgelser har dog vist, at de kun er ret fjernt beslægtede med drøvtyggerne og har en lang, selvstændig evolutionshistorie.

Man inddeler kamelfamilien i to stammer: kamelerne (Camelini) og lamaerne (Lamini). De omfatter følgende nulevende arter:

Kameler:

  • vildkamel (Camelus ferus)
  • tamkamel (Camelus bactrianus)
  • dromedar (Camelus dromedarius).

Lamaer:

  • guanaco (Lama guanicoe)
  • lama (Lama glama), en tamform af guanacoen
  • vicunja (Vicugna vicugna)
  • alpaka (Vicugna pacos), en tamform af vicunjaen.

Beskrivelse

Kamelfamilien
En meget lys tamkamel i Sozak i det sydlige Kazakhstan.

Kamelerne og lamaerne har en række træk tilfælles. De har en lang, slank hals, et forholdsvis lille hoved og en kløftet overlæbe. De har lange, slanke ben med to tæer beklædt med små hove og polstrede fodsåler. Kameler og lamaer er pasgængere. I pasgang føres benene på samme side frem samtidig, en forholdsvis sjælden gangart, der ellers kun ses naturligt hos giraffer, elefanter og bjørne, men som regnes for energimæssigt fordelagtig.

De har udviklet et avanceret fordøjelsessystem for bedst muligt at kunne udnytte fiberrig plantekost. Fordøjelsessystemet minder på mange måder om de egentlige drøvtyggeres (underordenen Ruminantia), men er udviklet uafhængigt. Således har kamelernes og lamaernes fordøjelsessystem tre mavekamre (ikke fire som hos de egentlige drøvtyggere), hvori der foregår en mikrobiel fermentering og nedbrydning af føden. Ligesom de egentlige drøvtyggere tygger kameler og lamaer drøv, dvs. at de gylper maden op og tygger den igen. For så vidt kan man godt kalde kameler og lamaer for drøvtyggere, om end de ikke tilhører de egentlige drøvtyggere.

Noget af det, der kendetegner de egentlige drøvtyggere, er, at de har mistet fortænderne i overmunden. Også her ses en lignende udvikling hos kamelfamilien. Stamformen til kameler og lamaer havde tre fortænder i hver side af overmunden. Gennem evolutionen er de to midterste fortænder bortreduceret, mens den tredje er rykket ud til siden og nu sidder lige foran hjørnetanden; den har form som en lille, spids hjørnetand.

Ligesom drøvtyggerne har kameler og lamaer en sej "pude" i stedet for fortænder i overmunden, og de plukker effektivt plantedele ved at gribe dem mellem fortænderne i undermunden og puden i overmunden.

Kameler og lamaer har en yderst veludviklet muskulatur i læberne, som gør læberne meget bevægelige. De to halvdele af den spaltede overlæbe kan bevæges uafhængigt af hinanden, og underlæben er relativt lang og spids. Resultatet er, hvad der kunne minde om en primitiv trefingret hånd, som effektivt kan "håndtere" fødeemner.

Hos de nulevende kameler og lamaer er hanner og hunner nogenlunde lige store, og hos nogle arter kan det være svært at se forskel på kønnene i felten. De adskiller sig dog bl.a. ved, at hannerne har kraftige hjørnetænder, som de især bruger i deres slåskampe mod hinanden.

Kamelfamiliens evolution

Kamelfamilien
Vicunjaen er det mindste medlem af kamelfamilien. Her ses en vicunja ved Laguna Cortaderas i Catamarca i det nordvestlige Argentina.

Kamelfamilien opstod før hjortene, girafferne og de skedehornede hovdyr (okser, får, geder, antiloper m.fl.), og blandt de nulevende familier af parrettåede hovdyr er kamelfamilien en af de ældste.

Kamelernes og lamaernes historie begyndte på Nordamerikas sletter, ørkner og bjerge for 40-46 millioner år siden. Da kamelfamilien var på sit højeste, var dens medlemmer nogle af de dominerende hovdyr i Nordamerika; fra Nordamerikas forhistorie kendes der mere end 90 uddøde arter i kamelfamilien, og op til 17 arter har eksisteret på samme tid.

Den tidligst kendte kamel (Poebrodon) havde en skulderhøjde på blot 30 cm og lignede en miniatureudgave af en guanaco. Gennem evolutionen blev medlemmerne af kamelfamilien både større og fik længere ben. Desuden blev de pasgængere. I forlængelse deraf var kamelfamilien den første af de parrettåede hovdyr, som blev totåede; med undtagelse af svinene, navlesvinene og flodhestene, som er firtåede, er alle nulevende parrettåede hovdyr totåede. For de parrettåede hovdyr var fire tæer udgangspunktet, kamelerne og lamaerne var således dem, der tidligst bortreducerede de to yderste tæer. Forlængede ben og en reduktion af antallet af tæer er alle tilpasninger til effektivt at bevæge sig langt og kunne løbe hurtigt.

En afgørende del af kamelfamiliens evolution var en specialisering i fiberholdig og svært fordøjelig plantekost; en tilpasning til et liv i ørkner og andre tørre, ugæstfrie naturtyper. Det var i den forbindelse, at de mistede fortænderne i overmunden og udviklede deres komplekse fordøjelsessystem med tre mavekamre og drøvtygning.

Kamelfamilien spredte sig ud fra Nordamerika

Indtil for 6-7 millioner år siden fandtes kamelfamilien kun i Nordamerika. To begivenheder fik afgørende betydning for familiens spredning: etableringen af først Beringlandbroen og siden den Panamanske Landbro.

Beringlandbroen forbandt det nuværende Alaska med Sibirien, og da den opstod for 6-7millioner år siden, kunne de første kameler krydser over fra Nordamerika til Asien. Herfra spredte de sig videre gennem Eurasien og nåede helt til Spanien.

Den Panamanske Landbro opstod ved landhævning for 3-4 millioner år siden og forbandt Nordamerika med Sydamerika. Det gav mulighed for en række nordamerikanske pattedyr, heriblandt lamaerne, at nå det sydamerikanske kontinent. Den lama-lignende Hemiauchenia spredte sig via tørre korridorer ned igennem Mellemamerika og ind i Sydamerika, hvor den fulgte Andesbjergene helt ned til Patagonien og pampassen. Hemiauchenia er forlængst uddød, men gav ophav til de to nulevende slægter af lamaer: Lama (guanaco og lama) og Vicugna (vikunja og alpaka).

Selv om det var her, de opstod, findes der ingen repræsentanter for kamelfamilien i Nordamerika i dag.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig