Kamelerne og lamaerne har en række træk tilfælles. De har en lang, slank hals, et forholdsvis lille hoved og en kløftet overlæbe. De har lange, slanke ben med to tæer beklædt med små hove og polstrede fodsåler. Kameler og lamaer er pasgængere. I pasgang føres benene på samme side frem samtidig, en forholdsvis sjælden gangart, der ellers kun ses naturligt hos giraffer, elefanter og bjørne, men som regnes for energimæssigt fordelagtig.
De har udviklet et avanceret fordøjelsessystem for bedst muligt at kunne udnytte fiberrig plantekost. Fordøjelsessystemet minder på mange måder om de egentlige drøvtyggeres (underordenen Ruminantia), men er udviklet uafhængigt. Således har kamelernes og lamaernes fordøjelsessystem tre mavekamre (ikke fire som hos de egentlige drøvtyggere), hvori der foregår en mikrobiel fermentering og nedbrydning af føden. Ligesom de egentlige drøvtyggere tygger kameler og lamaer drøv, dvs. at de gylper maden op og tygger den igen. For så vidt kan man godt kalde kameler og lamaer for drøvtyggere, om end de ikke tilhører de egentlige drøvtyggere.
Noget af det, der kendetegner de egentlige drøvtyggere, er, at de har mistet fortænderne i overmunden. Også her ses en lignende udvikling hos kamelfamilien. Stamformen til kameler og lamaer havde tre fortænder i hver side af overmunden. Gennem evolutionen er de to midterste fortænder bortreduceret, mens den tredje er rykket ud til siden og nu sidder lige foran hjørnetanden; den har form som en lille, spids hjørnetand.
Ligesom drøvtyggerne har kameler og lamaer en sej "pude" i stedet for fortænder i overmunden, og de plukker effektivt plantedele ved at gribe dem mellem fortænderne i undermunden og puden i overmunden.
Kameler og lamaer har en yderst veludviklet muskulatur i læberne, som gør læberne meget bevægelige. De to halvdele af den spaltede overlæbe kan bevæges uafhængigt af hinanden, og underlæben er relativt lang og spids. Resultatet er, hvad der kunne minde om en primitiv trefingret hånd, som effektivt kan "håndtere" fødeemner.
Hos de nulevende kameler og lamaer er hanner og hunner nogenlunde lige store, og hos nogle arter kan det være svært at se forskel på kønnene i felten. De adskiller sig dog bl.a. ved, at hannerne har kraftige hjørnetænder, som de især bruger i deres slåskampe mod hinanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.