gnu

Sammen den nærtbeslægtede hvidhalet gnu (Connochaetes gnou) placeres gnuen i stammen Alcelaphini sammen med kongoni, topi, hirola og blisbuk. De tilhører de skedehornede hovdyr (familien Bovidae) inden for drøvtyggerne (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).

Hanner af gnuen vejer 165-295 kg, mens hunner vejer 140-260 kg. Den har okseagtige horn, der udspringer fra en pandebrask og vokser ud til siden. Begge køn har horn, men de er kraftigst hos hannen. Desuden har hannen en tykkere pandebrask.

Gnuen har en nedadskrånende ryg, et langt hoved, en langhåret man, der fortsætter ned ad ryggen, og et langt skæg under halsen. I Østafrika er gnuen hvidskægget, mens den i det sydlige Afrika har sort skæg.

Den kan løbe op til 80 km/t.

Gnuen er vidt udbredt på savannerne i det østlige og sydlige Afrika, fra det sydlige Kenya til det nordlige Sydafrika, Botswana og Namibia. Den foretrækker åbne sletter med relativt kort græs, men forekommer også i bl.a. Kalahariørkenen.

Gnuen er en specialiseret græsæder. Den foretrækker kort græs under 15 cm's højde.

Den begiver sig ud på lange vandringer for at komme til græsgange, hvor nylig regn har ført til friske græsskud. Gnuen har en imponerende evne til på lang afstand at opdage, når det har regnet i et område, nogle gange på flere hundrede kilometers afstand. Lugtesansen spiller tydeligvis en vigtig rolle, men selv i modvind finder den frem til steder, hvor der for nylig er faldet nedbør. Formentlig kigger og lytter den også efter tordenstorme.

Som alle antiloper tilhører gnuerne de egentlige drøvtyggere. De er kendetegnet ved at have fire mavekamre og en meget effektiv, mikrobiel fordøjelse af fiberrig planteføde.

Gnuen er ikke tørketilpasset som mange andre antiloper, men har brug for at drikke regelmæssigt; i tørtiden hver eller hver anden dag.

Det meste af året lever gnuen i mindre flokke på omkring 10-40 individer bestående af enten hunner og deres unger eller af ungkarle. De stærkeste hanner danner territorier; i fx Kruger Nationalpark i Sydafrika kan de holde territorierne året rundt, andre steder kun noget af tiden. Hunflokkene bevæger sig frit rundt mellem hannernes territorier, men ungkarlegrupperne får ikke lov til at benytte territorierne og må ofte lade sig nøje med de mindst gode græsgange.

Hunnen går drægtig i 8-8,5 måned og får én unge ad gangen. I modsætning til alle andre antiloper, hvis unger er hiders, dvs. gemmer sig de første dage eller uger efter fødslen, så er gnuernes unger followers, der med det samme følges rundt med moren.

Gnukalve er muligvis de hovdyrunger i verden, der er kortest tid om at blive sikre til bens. Det tager gennemsnitligt en nyfødt gnu syv minutter at komme op og stå og hoppe lidt rundt. Efter to dage kan kalven følge med den løbende flok.

• antiloper
• hvidhalet gnu