genealogi

Den praktiske genealogi tager sit udgangspunkt i det enkelte individ, probanden 'den, om hvem noget skal bevises', nemlig slægtskabsforholdene. Den kan enten beskæftige sig med forslægten, ascendensen, eller med efterslægten, descendensen. I begge tilfælde kan man vælge at følge afstamningen gennem mandsled (agnatio) eller kvindeled (cognatio) eller begge dele. Vælger man det sidste, og kombineres forslægt og efterslægt, fremkommer en oversigt over alle blodsbeslægtede til probanden, en consangvinitets- eller slægtskabstavle.

Ved den samlede forslægt forstås de biologiske forældre, bedsteforældre, oldeforældre etc., anerne, som kan opstilles i en anetavle. Ved en stamrække forstås en række aner eller efterkommere, der forbinder to individer. En efterslægtstavle, der udelukkende omfatter efterkommere gennem mandsled, kaldes en stamtavle. Dette er ofte afgørende i legatfundatser, hvorfor der findes en lang række legatstamtavler.

Siden ca. 1950 har fuldstændige efterslægtstavler, der omfatter såvel mands- som kvindeled, vundet udbredelse på bekostning af stamtavlerne.

Opstillings- og nummereringssystemerne har vekslet. I stamtavler anvendtes tidligere ofte indrykningssystemet, der først behandler det ældste barns efterslægt, dernæst det næstældstes etc. I efterslægtstavler foretrækkes ofte en generationsvis opstilling, således at enkelte børnekuld behandles i sammenhæng. Ved anetavlen anvendes forskellige skemaer, cirkulære eller rektangulære, og varierende nummereringssystemer. Nærmest enerådende er nu von Stradonitz' system med en fortløbende nummerering af anerne. Et andet tidligere mere udbredt system var den såkaldte anebrøk. Pga. regelmæssigheden kan stamrækken aflæses af nummeret. It-teknikken har åbnet for nye nummererings- og kombinationsmuligheder, som uden tvivl vil udvikle sig videre, og programmer som Brother's Keeper, Family Roots, Disgen og det danske Persfile har allerede vundet stor udbredelse. Foreningen Data i Slægtsforskning (DIS) danner forum for udveksling på dette område.

I 1879 stiftedes Samfundet for Dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie, som siden 1880 har udgivet Personalhistorisk Tidsskrift, og som senere er blevet fulgt af lokale slægtshistoriske foreninger.

For mormonerne har genealogi en særlig betydning i religionsudøvelsen, idet de gennem stedfortrædende dåb ønsker at give deres forfædre mulighed for optagelse i deres trossamfund. De har derfor i Salt Lake City, Utah, USA, oprettet et globalt genealogisk center med kopier af originalt kildemateriale og med filialer i mange lande, bl.a. Danmark. Mormonernes mikrofilm af bl.a. kirkebøgerne er i Danmark grundlaget for en del af Rigsarkivets samling af mikrofilm, idet man ved optagelserne betingede sig, at en kopi forblev her, mens alle originalfilm ligger godt beskyttet i klippehvælvinger i Utah.

Udviklingen fra midten af 1990'erne har i høj grad været præget af informationsteknologien, både inden for systembehandling og formidling. Udbredelsen af hjemmecomputere har medført, at næsten alle slægtsforskere nu anvender databehandling, hvorved store datamængder kan bearbejdes og udnyttes i forskellige sammenhænge. IT har også muliggjort systemer, hvor signaturerne angiver endog meget komplicerede slægtskabsforhold. Som kontaktorgan har Internettet i hidtil ukendt grad internationaliseret genealogien, men stiller også skærpede krav om kritik over for de store datamængder, ofte uden kildeangivelse. Digitaliseringen af kildematerialet er i hastig vækst, fx har Dansk Dataarkivs kildeindtastningsprojekt (KIP) tilgængeliggjort hele folketællingen i 1801 på cd-rom og Internettet. Internationale databaser som mormonernes Family Search og USA-indvandrerdatabasen Ellis Island har givet helt nye søgemuligheder på Internettet.

I de fleste samfund er afstamning grundlaget for medlemskab af slægtskabsgrupper samt tildeling af privilegier og arverettigheder. Inden for antropologien er genealogi en metode til at studere slægtskab som socialt system. Fokus ligger her på slægtsgrupper og -forbindelser snarere end på individet. Slægtskab anses for et socialt fænomen mere end et biologisk. Det har fx vist sig, at genealogier ofte tilpasses for at understøtte personers og gruppers politiske formål.