Yassir Arafat

Yassir Arafat blev uddannet som ingeniør i Egypten og deltog som frivillig i Den Første Arabisk-israelske Krig 1948-1949 og i Suezkrigen 1956. Han medvirkede i 1959 ved dannelsen af al-Fatah, der blev den vigtigste palæstinensiske partisangruppe.

Under Arafats ledelse blev PLO anerkendt som det palæstinensiske folks legitime repræsentant — både af de arabiske stater og af hovedparten af det internationale samfund. Israel og USA fastholdt dog, at PLO var en terrororganisation og ikke kunne inddrages i de forsøg, det internationale samfund gjorde på at løse konflikten mellem Israel og palæstinenserne på fredelig vis.

Gennem 1970'erne og 1980'erne overtalte Yassir Arafat PLO til en kompromissøgende politik i forhold til Israel. Målet var at skabe en selvstændig palæstinensisk stat bestående af Vestbredden og Gazastriben.

Formelt blev Den Palæstinensiske Stat udråbt i november 1988, og Arafat blev samtidig valgt til præsident for det ikke-eksisterende selvstændige Palæstina. Hemmelige forhandlinger gennem foråret og sommeren 1993 førte frem til, at PLO og den israelske regering i september underskrev en principerklæring i Oslo. I erklæringen anerkendte parterne gensidigt hinanden og enedes om at samarbejde for en varig løsning af forholdet mellem de to parter. Principaftalen, ofte kaldet Osloaftalerne, overdrog den administrative kontrol over dele af de besatte områder til PLO.

Yassir Arafat fik i kølvandet på Osloaftalerne tilladelse til at vende tilbage til Jeriko og Gazastriben i juli 1994. Samme år modtog han sammen med Yitzhak Rabin og Shimon Peres Nobels Fredspris. I januar 1996 blev Arafat med et overvældende flertal valgt til præsident for det palæstinensiske selvstyre og fik dermed et folkeligt mandat.

Forhandlingerne med Israel fortsatte med vekslende intensitet indtil et møde i 2000 i Camp David, hvor Arafat ikke kunne nå til enighed med sin israelske modpart, Ehud Barak. Uenighederne drejede sig bl.a. om palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden og om Jerusalem-spørgsmålet.

Arafats legitimitet i det palæstinensiske samfund var inden Camp David-forhandlingerne blevet afgørende svækket. Svækkelsen var et resultat af hans kompromissøgende politik, som efter mange års forhandlinger endnu ikke havde ført til en selvstændig palæstinensisk stat. Dertil kom, at selvstyret under Arafats ledelse blev præget af korruption og nepotisme.

Yassir Arafat blev med israelsk tilladelse i oktober 2004 fløjet til Paris for at blive behandlet på et hospital og døde her måneden efter. En teori om at han skulle være blevet forgiftet, evt. med polonium, har ikke kunne bekræftes entydigt.

• Palæstina
• PLO
• arabisk-israelske krige
• Israels historie
• Israels militær – IDF