Faktaboks

William Randal Cremer
Født
18. marts 1838
Død
22. juli 1908

William Randal Cremer var en britisk fagforeningsmand og fredsforkæmper; han var medlem af Underhuset for de liberale i perioderne 1885-1895 og 1900-1908. William Randal Cremer var sekretær for den britiske afdeling af Første Internationale og spillede en fremtrædende rolle i den britiske fagbevægelse.

Under Den Fransk-tyske Krig i 1870-1871 var han med til at danne Workmen's Peace Committee, der arbejdede for britisk neutralitet og siden udviklede sig til Workmen's Peace Association, som William Randal Cremer var bestyrelsesekretær for indtil sin død. Internationalt arbejdede han desuden for at indføre obligatorisk voldgift ved mellemstatslige konflikter.

William Randall Cremer blev i 1903 tildelt Nobels Fredspris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig