Faktaboks

Wangari Maathai
Født
1. april 1940
Død
25. september 2011

Wangari Maathai, 1.4.1940-25.9.2011, kenyansk dyrlæge og miljøaktivist, 1971-2002 professor i veterinærvidenskab ved Nairobis universitet; medlem af det kenyanske parlament fra 2002, og 2003-05 tilknyttet Kenyas Ministerium for Miljø og Naturresurser. Hun stod i 1970'erne i spidsen for græsrodsbevægelsers kamp mod erosion gennem udplantningen af træer, The Green Belt Movement, og under Arap Mois styre var hun aktiv forkæmper for frie valg og fri partidannelse, hvilket indbragte hende flere fængselsdomme. Hun modtog i 2004 Nobels Fredspris for sin kamp mod undertrykkelse og for ligeret mellem kønnene.

Wangari Maathai vakte opsigt ved sin konspirationsteori angående aids-epidemien, som hun mente skyldes et kunstigt skabt virus fra et vestligt laboratorium, som med overlæg er blevet sluppet løs i Afrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig