Övre Slottsgatan
Övre Slottsgatan i Uppsala, en af de få gader i indre by med gennemgående bevaret ældre bebyggelse
Övre Slottsgatan

Uppsala er en gammel kulturby med ærkebispesæde og Nordens ældste universitet 65 km nord for Stockholm. Den har 167.000 indbyggere (2020) og er Sveriges fjerdestørste by.

Faktaboks

Etymologi
Byen kendes sidst i 900-tallet som Ub salum 'det længere oppe liggende Sala', oprindelig pluralis af substantivet sal.

Historie

Uppsala Universitets gamle observatorium
Uppsala Universitets gamle observatorium (1853) i Observatorieparken
Uppsala Universitets gamle observatorium
Helga Trefaldighets kyrka i Uppsala
Helga Trefaldighets kyrka (Trinitatis Kirke) i Uppsala
Helga Trefaldighets kyrka i Uppsala
Kungshögarna i Gamla Uppsala
Kongehøjene i Gammel Uppsala. Over den midterste ses tårnet af Gammel Uppsala Kirke.
Kungshögarna i Gamla Uppsala
Kirken i Gamla Uppsala
Kirken i Gamla Uppsala (Gammel Uppsala) set fra øst. Kirken strakte sig oprindeligt meget længere mod vest, men efter ærkebispesædets flytning til nuværende Uppsala i 1270’erne blev de vestlige dele nedrevet. Kirken tjente derefter som landsbykirke. Indtil 1920’erne var præstekaldet en præbende til aflønning af en teologiprofessor ved Uppsala Universitet, mens en kapellan udførte det egentlige præstearbejde. Lignende ordninger fandtes ved andre landsbyer i Uppsalas nærhed.
Kirken i Gamla Uppsala

Adam af Bremen nævner ca. 1075 Ubsola, et førkristent tempel for svenskerne. En lokalitet af samme navn ved Fyrisån blev i 1164 ærkebispesæde for den nydannede svenske kirkeprovins. Funktionen blev i 1270’erne flyttet nogle kilometer ned ad åen til Östra Aros, en dengang ca. 100 år gammel bosættelse ved åmundingen, som overtog navnet Uppsala. Det oprindelige sted blev sidenhen kaldt Gamla Uppsala (se Gammel Uppsala høje). Den østlige rest af den forhenværende domkirke tjente nu som sognekirke for landsbyen Gamla Uppsala.

Fra hedensk tid og til langt ind i 1800-tallet afholdtes, som et bindeled mellem Norrland og Svealand, Sveriges største marked, Distinget, hvor der i begyndelsen især handledes med skind.

Byen opstod som handelsby på østsiden af Fyrisån; åens vestbred blev efterhånden domineret af domkirken, universitetet og slottet. Den markante forskel mellem den borgerlige bydel og domkirkebyen er fortsat tydelig. Byens centrale dele, hvis rudeformede gadenet er resultatet af en plan fra 1643, har ændret karakter i 1960’erne og 1970’erne, idet den gamle bebyggelse med undtagelse af huse i Övre Slottsgatan og Svartbäcksgatan blev revet ned og erstattet af høj bebyggelse.

Som ærkebispesæde og senere på grund af universitet, domkirke og slot blev Uppsala en af Sveriges vigtigste byer, og Gustav 1. Vasa gjorde domkirken til grav- og kroningskirke.

Den senere Karl 9. sammenkaldte et kirkemøde i 1593, kendt som Uppsala möte, for at skabe religiøs enhed i Sverige efter Johan 3.s tilnærmelser til katolicismen. På mødet afvistes både katolicisme og calvinisme, og den svenske kirke blev luthersk ved at antage Den Augsburgske Bekendelse. Et andet resultat af mødet var genåbningen af Uppsala Universitet i 1595.

Uppsala universitet var blev grundlagt i 1477, men ophørte af fungere efter reformationen. Det blev genåbnet i 1595 som et resultat af Uppsala möte. I dag strækker universitetet sig i et 5 km langt, sammenhængende bælte af institutioner fra domkirken til Ultuna (Sveriges lantbruksuniversitet). Akademikvarnen (universitetsmøllen) ved åen neden for domkirken rummer Upplands-museet. Nær ved stedet, hvor ærkebispesædet lå i middelalderen, opførtes Gustavianum i 1620’erne som universitetsbygning; det rummer bl.a. Olof Rudbeck d.æ.s anatomiske teater (auditorium) fra 1663. Bygningen er en af de få, der blev skånet under en brand i 1702.

Omkring domkirken står flere bygninger fra 1700-tallet af arkitekten Carl Hårleman, syd for kirken ligger Helga Trefaldighets kyrka fra 1300- og 1400-tallet. Carolina Rediviva (1841) rummer universitetsbiblioteket.

Slottet, der ligger højt over den øvrige by, blev påbegyndt af Gustav Vasa i 1549 som fæstning; efter bybranden i 1702 genopførtes det fra 1744, anvendtes til landshøvdingeresidens og rummer nu bl.a. universitetets kunstsamlinger og Upplands konstmuseum. Vest for slottet findes Botaniska trädgården, anlagt som slotspark i 1660'erne; den blev i 1787 skænket til universitetet, der her lod institutionsbygningen Linnéanum (Botanicum) opføre af L.J. Desprez. I Svartbäcksgatan findes Carl von Linnés hjem (nu museum) i Linnéträdgården.

I 1800-tallet gjorde befolkningstilvæksten Uppsala til en vigtig industriby.

Byen med dens talrige studerende var for en tid kendt som Cykelsala, især på grund af Nymans cykelfabrik, der i 1940'erne var Nordens største. Nu dominerer lægemiddelindustrien, levnedsmiddelindustrien og grafisk industri samt private forskningsvirksomheder inden for lægemiddel- og datalogibrancherne; byens bioteknologiske virksomheder er i vækst med bl.a. storkoncernen Pharmacia.

I Uppsala Science Park formidles et samarbejde mellem erhvervslivet, universitetet og andre statslige organer og institutioner, der har sæde i byen: Läkemedelsverket, Livsmedelsverket, Statens Veterinärmedicinske anstalt, Sveriges Geologiska Undersökning og Ultuna (Sveriges lantbruksuniversitet). Evolutionsmuseet har Skandinaviens største samling af dinosaurer.

Blandt byens markante nye bygninger er koncert- og kongreshuset Uppsala Konsert & Kongress, opført 2005-2007 ved Henning Larsen Arkitekter.

Domkirken

Uppsala Domkirke.

.

Uppsala Domkirke er Nordens største gotiske kirke, påbegyndt efter franske forbilleder omkring 1273. Kor og tværskib var stort set færdige ca. 1330, senere tilkom hoved- og sideskibe; de to vesttårne med høje spir opførtes efter kirkens indvielse i 1435. Domkirken, der anvendtes som grav- og kroningskirke i 1500-1700-tallet, udbrændte under bybranden i 1702, og under genopbygningen fik den præg af barok. Helgo Zettervalls genskabelse af den oprindelige gotiske katedral i årene 1885-1893 medførte bl.a. en ombygning af tårnene. Siden er flere stærkt omdiskuterede restaureringsplaner afsluttet i 1970’erne med en konservering af kirkebygningen. I domkirkemuseet i det nordre tårn opbevares bl.a. en enestående samling af både kirkelige og profane tekstiler fra 1200-tallet og senere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig