Faktaboks

Tsung Dao Lee
Født
24. november 1926
Død
4. august 2024

Tsung Dao Lee var en kinesisk-amerikansk teoretisk fysiker. Lee studerede først i sit hjemland, men tog i 1946 til USA, hvor han blev elev hos Enrico Fermi. Sammen med Chen Ning Yang viste Lee i 1956, at paritetsbevarelse, som man troede universelt gældende, ikke gjaldt ved svage vekselvirkninger mellem partikler. For dette arbejde delte de i 1957 nobelprisen i fysik. Lee gjorde sig også bemærket med bidrag inden for elementarpartikelfysik, statistisk mekanik, kernefysik og feltteori.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig