Faktaboks

Thomas J. Sargent

Thomas John Sargent

Født
19. juli 1943

Thomas J. Sargent er en amerikansk økonom, som har ydet væsentlige bidrag til moderne makroøkonomi og empirisk økonomi. I 2011 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Christopher A. Sims fra Princeton University.

Sargent blev uddannet fra University of California, Berkeley, og Harvard University, hvor han tog ph.d. i 1968. Herefter har han været ansat på de fleste større amerikanske universiteter, siden 2002 ved New York University.

Thomas J. Sargents forskning

I 1970'erne og 1980'erne ydede Sargent en vigtig forskningsindsats inden for makroøkonomiske problemstillinger. Her videreudviklede han teorien om rationelle forventninger, der var introduceret af bl.a. John Muth og Robert Lucas, således at den også kunne anvendes i analyser af økonomisk politik.

Sargent regnes for en af hovedfigurerne indenfor den nye klassiske makroøkonomi, der kan ses som et alternativ til den etablerede makroøkonomiske teori baseret på Keynes' arbejder.

Han har endvidere ydet bidrag til empirisk økonomi, specielt ved udvikling af tidsrækkemodeller.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig