Steven Chu, f. 28.2.1948, amerikansk fysiker, professor ved Stanford University i Californien fra 1987; direktør for Lawrence Berkeley National Laboratory fra 2004. Chu udviklede ca. 1985 en partikelfælde, hvor atomer kan nedkøles og fastholdes vha. laserlys og magnetiske felter. To andre fysikere, amerikaneren W.D. Phillips og franskmanden C. Cohen-Tannoudji, videreudviklede Chus arbejde og fandt metoder til at fastholde atomer ved temperaturer nær det absolutte nulpunkt. Denne teknik har bl.a. øget nøjagtigheden af atomure, der anvendes i satellitnavigation, og gjort det muligt at konstruere atomare interferometre, der kan måle gravitationskræfter med meget stor præcision. Chu, Cohen-Tannoudji og Phillips modtog sammen nobelprisen i fysik 1997.
Forstå aktuelle begivenheder
Grøn Trepart
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Mellemøsten i krig
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Krigen i Ukraine
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.