Seden Kirke

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge muret til. Antallet af vinduer i kirken lader sig ikke afgøre, idet der nu kun findes spor efter to, et i koret og et i skibet.

Både koret og skibet er udstyret med en række skabsnicher, der trods forskellig udformning formentlig er samtidige med kirkens opførelse.

I det sidste århundrede af middelalderen, i den sengotiske periode, forlængede man skibet med ca. syv meter mod vest. Herefter byggede man tårnet vest for forlængelsen. Tårnet har kamtakker og i den østlige gavl hænger klokken.

Tårnrummet har fra første færd fungeret som våbenhus med udvendig adgang gennem en nu rundbuet dør i et spidsbuet murfelt. Det var nok ved denne lejlighed, at man blændede de to oprindelige døre i skibet.

Sidst forhøjede man koret.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets flade bjælkeloft. Der er kun hvælv i koret, hvor krydshvælvet blev udført, da man forhøjede koret sidst i gotikken.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme er formet som en terningkapitæl, dvs. en søjle med et hoved udformet som en terning, og den står på en fornyet, rektangulær fod. Fonten er ældre end den nuværende kirke, og den er af en type, der var udbredt i herredet. Den stammer derfor formentlig fra en romansk kirke, der blev erstattet af den nuværende, gotiske.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den gotiske periode omkring 1450. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra 1580 er udført i renæssancen. Den har i fagene arkader med malerier fra 1600-tallet af de fire evangelister. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

Altertavlen fra 1590-1595 har en arkitektonisk opbygning med pilastre og store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Søjlerne bærer en baldakin med et såkaldt topstykke delt i to arkader. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. I felterne under baldakinen er der malerier fra 1952 af Niels Lindberg, som forestiller historien om den fortabte søn.

I korets sydmur er der indmuret en romansk gravsten. Den er dekoreret med et kors formet som et livstræ.